Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
160 og 180 Pund; ja, der er endogsaa Forfattere, der
anføre større Tal. 1 ) Hos Hjorte, hos hvilke Hornene
periodisk fornyes, maa der trækkes endnu større Vexler
paa Konstitutionen; thi Hornene veje f. Ex. hos de ameri
kanske Elsdyr fra halvtredsindstyve til tredsindstyve Pund,
og det uddøde irske Elsdyrs Horn veje fra halvtreds til
halvfjerdsindstyve Pund — den Sidstnævntes Hjerneskal
vejer gjennemsnitlig kun fem Pund og et I’jerdingpund.
Uagtet Hornene hos Faarene ikke periodisk fornyes, saa
volder dog det at de udvikles, ifølge mange Landmænds
Mening, Opdrætteren et betydeligt Tab. Desuden ere
Hjorte, nåar det kommer an paa at flygte for Rovdyr,
belæssede med en Tillægsvægt, som er til Skade for dem
i Væddeløbet, og desuden sinke Hornene dem meget, nåar
de skulle igjennem en Skovegn. Hos det amerikanske
Elsdyr er der f. Ex. fem og en halv Fod fra Hornspids
til Hornspids og, omendskjøndt den manøvrerer saa ud
mærket med dem, at den ikke saameget som brækker en
vissen Gren, nåar den gaacr roligt, saa kommer den dog
ikke til at bære sig saaledes ad, nåar den stormer bort
fra en Flok Ulve. «Under Løbet stikker den Snuden i
Vejret for at kunne lægge Hornene vandret tilbage; og
denne Hovedets Stilling gjør, at den ikke kan se Jor
den tydeligt." 2 ) Spidserne af det store irske Elsdyrs
Horn stode virkelig otte Fod fra hinanden! Medens Hor
nene ere bedækkede med en haarbevokset Hud, som hos
Kronhjorten holder sig i omtrent tolv Uger, ere de meget
følsomme for Slag, saa at de tydske Hjorte paa denne
Tid til en vis Grad forandre deres Levemaade og undgaa
tætte Skove og søge hen til ungt Krat og lave Tyk
J ) EmersonTennent: «Ceylon», 1859, Vol. 11, S. 275; Owen: «British
Fossil Mammals,« 1846, S. 245.
2) Richardson: «Fauna Bor. Americana«, om Moose-Hjorten (Alces
palmata), S. 236, 237; endvidere om Hornenes Vidde: «Land and
Water», 1869, S. 143. Se ligeledes Owen: «British Fossil Mam-
mals«, om det irske’ Elsdyr, S. 447, 455.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
