Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Det er muligt, at Løvens Brøl kan være den til nogen
virkelig Nytte derved, at den slaaer dens Modstander med
Rædsel; thi nåar den er forbittret, saa rejser den sin
Manke og forsøger saaledes instinktmæssig paa at se saa
skrækkelig ud som muligt. Men det er ikke rimeligt, at
Hjortens Skrigen, selv om den er den til Nytte paa denne
Maade, skulde have været saa vigtig, at den skulde have
ført til den periodiske Udvidelse af Struben. Nogle For
fattere antage, at Skriget bruges til at kalde ad Hinden
med; men de ovenfor omtalte erfarne lagttagere meddele
mig, at Hinden ikke søger efter Hannen, skjøndt Hannerne
meget ivrigt søge efter Hinden, hvad man jo nok kan
tænke sig efter hvad man veed om de omtalte Pattedyrs
Levevis. Paa den anden Side bringer Hunnens Røst hur
tigt en eller flere Hanner hen til hende x ), Noget, som
Jægerne vel vide og som de benytte sig af ved at efter
ligne hendes Bladren. Dersom vi kunde antage, at Hannen
havde Evne til at opflamme eller bedaare Hunnen ved sin
Stemme, saa kunde man forståa, at Stemmeorganernes
periodiske Udvidelse skyldtes Parringsvalget i Forbindelse
med Nedarving, bunden til samme Kjøn og samme Aars
tid, men vi have ingen Beviser, der tale for denne An
tagelses Rigtighed. Efter det, vi nu vide, synes Hjortens
stærke Røst i Parringstiden ikke at være den til nogen
særlig Nytte ved dens Bejlen eller dens Kampe eller paa
nogen anden Maade. Men kunde vi dog ikke antage, at
den hyppige Brug af Stemmen under stærk Ophidselse,
foranlediget af Elskov, Skinsyge, Vrede, mange Genera
tioner igjennem, tilsidst maatte indvirke paa Hjortens
saavel som paa andre Handyrs Stemmeredskaber, og at
disse Virkninger saa nedarvedes? Dette synes mig, efter
hvad vi nu vide, at være den rimeligste Antagelse.
’) Se f. Ex. Major W. Ross King («The Sportsman i Canada», 1866.
S. 53, 131) om Moosehjortens og det vilde Rensdyrs Livsvaner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
