- Project Runeberg -  Menneskets afstamning og parringsvalget / Andet bind /
291

(1874-1875) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291
L
delige Varieringer, men først nåar de ere eller ere nær
ved at være kjønsmodne, og at de, til Forskjel fra al
mindelige Varieringer, nåar Hannen kastreres aldrig komme
igjen eller senere forsvinde. Det er i det Hele tåget en
meget rimeligere Slutning den, at de stærkt udprægede
Farver og andre Prydelser hos Pattedyrhannerne ere til
Nytte for dem i deres Rivaliseren med andre Hanner, og at
de som en P"ølge deraf ere blevne erhvervede ved Parrings
valg. Sandsynligheden af denne Antagelse styrkes derved,
at den Forskjel, der er paa Kjønnenes Farve, næsten
udelukkende, som man kan se ved at gjennemgaa de
ovenfor anførte Detailler, findes hos de Grupper og Under
grupper af Pattedyr, som frembyde andre og udprægede
Kjønskarakterer, der ligeledes skyldes Parringsvalgets Ind
virkning.
Pattedyr lægge aabenbart Mærke til Farven. Hr.
S. Baker lagde gjentagne Gange Mærke til, at den afri
kanske Elefant og Næshornet med særligt Raseri angreb
hvide og gråa Heste. Jeg har andetsteds 1 ) viist, at halv
vilde Heste aabenbart foretrække at parres med dem, der
have samme Farve, og at Hjorde af Daadyr af forskjellig
Farve længe have undladt at blande sig med hinanden,
omendskjøndt de levede sammen. Det er en endnu mere
betegnende Omstændighed, at en Zebrahoppe ikke vilde
indlade sig med en Æselhingst førend den blev malet saa
ledes, at den lignede en Zebra, og da gav den, som John
Hunter bemærker, »sig gjerne af med den. I dette mærkelige
Tilfælde have vi et Instinkt, vakt ved blot og bar Farve,
og som var saa stærk i sin Virkning, at det overvandt alt
andet ellers. Men det var ikke Hannen, der fordrede dette,
det at Hunnen var et Dyr, der nogenlunde lignede den
selv, var tilstrækkeligt til at opildne den.« 2 )
M «The Variation of Animals and Plants under Domestication«, 1868,
Vol. 11, S. 102, 103.
2 ) «Essays and Observations by J. Hunter», udg. af Owen, 1861
Vol. I, S. 194.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/afstamning/2/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free