Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
.
have et lille Skjæg, ja endogsaa nogle Håar paa -Legemet,
men intet Kindskjæg. 1 ). Hr. D. Forbes, som særlig har
havt sin Opmærksomhed henvendt paa dette Spørgsmaal,
har meddelt mig, at Aymarerne og Quichuarerne fra Kor
dilleras ere mærkelig haarløse, dog viser der sig, nåar de
blive gamle, nogle faa strittende Håar paa Hagen. Mæn
dene i disse to Stammer have meget lidt Håar paa de
forskjellige Dele af Legemet, hvor Evropæerne have Håar
i Overflødighed, og Kvinderne have Intet paa de tilsvarende
Steder. Hovedhaaret derimod opnaaer en overordenlig stor
Længde hos begge Kjøn, idet det ofte naaer næsten ned
til Jorden; og dette er ligeledes Tilfældet med nogle af
de nordamerikanske Stammer. Hvad Haarmængde angaaer
og hvad Legemets almindelige Form angaaer, er der ikke
saa stor Forskjel paa Kjønnene hos Amerikas Indfødte,
som der er paa de fleste andre Menneskeracer. 2 ) Dette
er analogt med, hvad der er Tilfældet med nogle besiæg
tede Abekattearter; saaledes ere de to Kjøn hos Chim
panseen ikke saa forskjellige, som de ere hos Gorillaen
eller hos Orang-Utangen. 3 ).
I de foregaaende Kapitler have vi seet», at hos Patte
dyr, Fugle, Fisk, Insekter osv., ere mange Karakterer,
som der er al mulig Grund til at antage, oprindelig bleve
erhvervede ved Parringsvalg af kun det ene Kjøn, blevne
nedarvede til begge Kjøn. Da denne samme Nedarvings
form aabenbart for en stor Del har været gjeldende hos
Menneskene, vil det spare os megen unyttig Gjentagelse,
Catlin: «North American Indians«, 3 Edit, Vol. 11, S. 227. Om
Guaranierne, se Azara: «Voyages dans I’Amérique Mérid.», Tom. 11,
1809, S. 58: ligeledes Rengger: «Såugethiere yon Paraguay», S. 3.
2 i Prof. og Fru Agassiz («Journey in Brazil- , S. 530) bemærke, at
der er mindre Forskjel paa de to Kjøn hos de amerikanske Indianere
end hos Negere og højere staaende Racer. Se ligeledes Rengger:
ibid. S. 3, om Guaranierne.
3 ) Butimeyer: «Die Grenzen der Thierwelt; eine Betrachtung zu Dar-
win’s Lehre», 1868, S. 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
