Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
kunne de ikke lide, men de ynde Forandring og beundre
ethvert karakteristisk Punkt, drevet til en vis moderat
Yderlighed. 1 ). Folk, der ere vante til et nogenlunde ovalt
Ansigt, lige og regelmæssige Træk og klare Farver, som
vi Evropæere, henrykkes over disse Ting, nåar de findes
meget stærkt udviklede. Paa den anden Side beundre
Folk, der ere vante til brede Ansigter med fremstaaende
Kjæbeben, fladtrykte Næser og sort Hud, disse Ting, nåar
de ere stærkt udviklede. Uden Tvivl kunne alle Slags
Ejendommeligheder udvikles saa meget, at det ikke bliver
skjønt længere. Derfor vil en fuldkommen Skjønhed, som
fordrer mange Ejendommeligheder udviklede paa en vis
bestemt Maade, være en Sjeldenhed i enhver Race. Den
store Anatom Bichat sagde for lang Tid siden, dersom
alle Mennesker vare støbte i samme Form, vilde der ikke
være noget til, der kaldtes Skjønhed. Dersom alle Kvin
der vare saa skjønne, som den medicæiske Venus, vilde
vi en Tidlang blive henrykte derover, men vi vilde snart
ønske os Forandring; og saasnart vi havde faaet den
attraaede Forandring, vilde vi ønske at se visse Karakterer
hos vore Kvinder forstærkede lidt over det Almindelige.t
M Hr. Bain har i: «Mental and Moral Science», 1868, S. 304—314,
samlet omtrent tolv mere eller mindre forskjellige Theorier om
Skjønhed, men ingen af dem er ganske den samme som den her
fremsatte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
