Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Nabofolkeslag. Horderne vilde saaledes komme til at leve
under lidt forskjellige Betingelser og paa lidt forskjellig
Maade og vilde tidligt eller sent komne til at afvige lidt
fra hinanden. Saasnart dette indtraf, vilde hver enkelt
isoleret Stamme danne sig et eget, lidt forskjellig Skjøn
hedsbegreb •); og saa vilde übevidst Udvælgelse komme til
at virke derved, at de mægtigste og øverste Vilde forctrak
visse Kvinder fremfor andre. Saaledes vilde Forskjellig
hederne mellem Stammerne begynde med at være meget
smaa og saa gradvis uundgaaeligt blive større og større.
Hos Dyr, der leve i vild Tilstand ere mange Karak
terer, som ere Hannerne ejendommelige, saasom Storhed,
Styrke, særegne Vaaben, Mod og Stridbarhed blevne er
hvervede ved Kamp. Menneskets halvmenneskelige For
fædre ere tilligemed deres Slægtninge, de Firhændede,
ganske vist blevne saaledes modificerede og da de Vilde endnu
kæmpe om deres Kvinder, er det rimeligt, at en lignende
Udvælgelsesproces her er gaaet for sig, stærkere eller
svagere, lige indtil den Dag idag. Andre Karakterer, som
ere ejendommelige for de lavere Dyrs Hanner, saasom
straalende Farver og forskjellige Prydelser, ere blevne er
hvervede derved, at Hunnerne have foretrukket de mest
tiltrækkende Hanner. Der er imidlertid Undtagelsestilfælde,
hvor Hannerne i Stedet for at være blevne udvalgte have
været de. Udvælgende. Vi opdage saadanne Tilfælde ved,
at Hunnerne ere blevne mere og stærkere prydede end
Hannerne, — idet deres Prydelser ere blevne nedarvede
udelukkende eller hovedsagelig til Afkommet af Hunkjønnet.
Et saadant Tilfældet i den Orden, til hvilken Mennesket
hører, er blevet beskrevet, nemlig Rhesus-Abekatten.
*) En sindrig Forfatter hævder, at man, nåar man sammeligner
Raphaels, Rubens og moderne franske Maleres Billeder, kan se at
Skjønhedsideen ikke er ganske den samme i de forskjellige Dele
af Evropa; se: «Lives of Haydn and Mozart« , ved Bombet, eng.
Overs , S. 278.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
