Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Som bekjendt ere visse Abekattearters Ansigter og hos andre
Arter store Partier i Nærheden af Halen blottede for Håar,
og dette kunne vi roligt tilskrive Parringsvalget, thi disse
Partier ere ikke blot livligt farvede, men ogsaa undertiden,
som hos Mandril-Hannen og Rhesus-Hunnen, langt mere
straalende bos det ene Kjøn end hos det andet. Alt eftersom
disse Dyr vokse til, blive, efter hvad Hr. Bartlett med
deler mig, de nøgne Partier større og større i Forhold til
Legemets Størrelse. I disse Tilfælde synes Haaret at være
forsvundet, ikke for at Huden skulde blive nøgen, men
for at Hudens Farve fet kunde blive øjnefaldende. Ganske
paa samme Maade ere mange Fugles Hoveder og Halse
ved Parringsvalg blevne blottede for Fjer, for at den
straalende farvede Hud kunde komme til sin Ret.
Da Kvinderne have mindre haarede Legemer end
Mændene, og da denne Karakter er fælles for alle Racer,
kunne vi slutte os til, at det rimeligvis var vore kvinde
lige, halvmenneskelige Forfædre, der først delvis mistede
deres Haarbeklædning; og at dette indtraf paa et yderst
fjernt Tidspunkt, før de forskjellige Racer havde skilt sig
ud fra den oprindelige Stamform. Efterhaanden som vore
kvindelige Forfædre erhvervede denne deres Nøgenhed,
maa de have nedarvet den næsten ligeligt til det unge Af
kom af begge Kjøn, saa at Nedarvingen her ligesom hos
saa mange Prydelser hos Pattedyr og Fugle hverken har
været bunden til Alder eller Kjøn. Der er ikke noget
Mærkeligt i, at deelvis Haartab har været blevet anseet
for en Prydelse af Menneskets abelignende Forfædre; thi
vi have seet, at hos Dyr af alle Slags ere de besyn
derligste Karakterer blevne anseete for Prydelser og som
en Følge deraf modificerede ved Parringsvalg. Heller ikke
er der noget Mærkeligt i, at en Karakter, der var en lille
Smule skadelig, skulde være bleven erhvervet paa denne
Maade; thi vi have seet, at det Samme gjælder om visse
Fugles Fjer og visse Hjortes Horn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
