Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
Menneskets Skjæg har, synes at være nedarvet fra vore
abeagtige Forfædre; thi nåar der er nogen Forskjel paa
Hovedhaarets og Skjæggets Farve, saa er baade hos Abe
katte og hos Mennesket, det sidste det lyseste. Det er
ikke saa usandsynligt, at de skjæggede Racers Mænd have
beholdt det Skjæg, som de havde i de tidligste Tider,
som det er, at de skulde have beholdt Haarene paa Lege
met; thi hos de af de Firhændede, hos hvilke Hannen
har et større Skjæg end Hunnen, bliver dette kun fuldt
udviklet, nåar Dyret er blevet helt voksent, og de sidste
Udviklingsstadier kunde derfor udelukkende være blevne
nedarvede til Hankjønnet. Derfor skulde da, hvad der
ogsaa i Virkeligheden er Tilfældet, Børaene af Hankjønnet,
før de blive voksne, være lige saa blottede for Skjæg som
Børaene af Hunkjønnet. Paa den anden Side antyder
Skjæggets store Variabilitet indenfor samme Race og hos
de forskjellige Racer, at Tilbageslag har været med i
Spillet. Hvordan det nu end forholder sig, maa vi dog
ikke overse den Rolle, som Parringsvalget kan have spillet
selv i den seneste Tid, thi det er bekjendt, at hos de
Vilde gjøre de skjægløse Racers Mænd sig stor Ulejlighed
med at rykke hvert eneste Håar, de have i Ansigtet, ud,
da det forekommer dem hæsligt, medens de skjæggede
Racers Mænd ere yderst stolte af deres Skjæg. Kvinderne
ere uden Tvivl af samme Mening og i saa Fald er det
ikke muligt Andet, end at Parringsvalget maa have havt
nogen Indflydelse i de senere Tider. J )
l) Hr. Sproat («Scenes and Studies of Savage Life», 1868, S. 25)
fremsætter angaaende Vancouvers-Islands-Beboernes skjægløse Til-
stand den Gisning, at den Sædvane at plukke Haarene bort af
Ansigtet, «fortsat fra Generation til Generation, maaske tilsidst
vilde frembringe en Race, der udmærkede sig ved en tynd og
strittende Skjægvækst». Men denne Sædvane vilde ikke være opstaaet
førend Skjæget allerede af en eller anden Aarsag var bleven meget
reduceret. Heller ikke have vi noget direkte Bevis for, at fortsat
Afplukning af Haaret vilde frembringe nogen arvelig Virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
