Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
serende Mænds Kampe om Kvinderne. Mandens større
intellektuelle Kraft og hans større Opfindsomhed skyldes
rimeligvis Kvalitetsvalget i P^orbindelse med de arvelige
Virkninger af Vane, thi de dueligste Mænd ville bedst
have kunnet forsvare og forsyne sig selv, deres Kvinder
og deres Afkom. Saavidt Emnets yderst indviklede Be
skaffenhed tillader os at dømme, synes det som om vore
mandlige, abelignende Forfædre fik deres Skjæg som en
Prydelse for at de kunde bedaare og opflamme det andet
Kjøn, og at de saa nedarvede dem 4il vor Tids Mænd.
Kvinderne bleve aabenbart først blottede for Håar paa
samme Maade, nemlig som en Slags Prydelse, men de
nedarvede denne Karakter næsten ligeligt til. begge Kjøn.
Det er ikke usandsynligt, at Kvinderne i andre Henseender
bleve modificerede i det samme Øjemed og ved de samme
Midler, og at f. Ex. herved Kvinderne have erhvervet be
hageligere Stemmer og et skjønnere Udseende end Mændene.
Det fortjener særlig at bemærkes, at hos Menneskene
vare alle Betingelserne for Parringsvalget langt gunstigere
paa hint meget tidlige Tidspunkt, da Mennesket lige var
blevet Menneske, end de vare senere. Thi Mennesket vil
da, kunne v> roligt antage, være blevet ledet mere ved
sine instinktmæssige Lidenskaber og mindre ved For
udseenhed og Fornuft. Mennesket vilde da ikke have
været saa yderst tøjlesløst som mange Vilde nu ere, og
hver Mand vilde skinsygt have bevogtet sin Kone eller
sine Koner. Mennesket har da ikke dræbt sine Børn,
heller ikke regnet sine Koner blot som nyttige Slaver, ikke
heller være blevet forlovet med dem medens de vare
spæde. Heraf kunne vi uddrage den Slutning, at Men
neskeracerne hovedsagelig bleve differentierede, hvad Par
ringsvalget angik, i en meget langt tilbageliggende Tid.
Og herved belyses den mærkelige Kjendsgjerning, at i den
ældste Periode, vi have kunnet faa Noget at vide om,
vare Menneskeracerne komne til at afvige lige saa meget
eller næsten lige saa meget fra hinanden som nutildags.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
