Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
383
.
Maade af Verden føre til den Slutning, at Mennesket til
ligemed andre Pattedyr nedstammer fra en fælles Stamform.
Vi have seet, at Mennesket uophørligt frembyder in
dividuelle Forskjelligheder i alle Dele. af hans Legeme og
i hans aandelige Evner. Disse Forskjelligheder eller Va
riationer synes at affødes af de sammen almene Aarsager
og at følge de samme Love her som hos de lavere Dyr.
I begge Tilfælde gjælder der de samme Arvelighedslove.
Mennesket tiltager forholdsvis stærkere end hans Subsi
stensmidler;’ som en Følge heraf bliver han nu og da en
haard Tilværelseskamp underkastet og Kvalitetsvalget vil
derfor have paavirket ham i saa vid en Udstrækning, som
det har kunnet. Der behøves hertil paa ingen Maade en
Rækkefølge af stærkt udprægede Varieringer af ensartet
Natur; smaa fluktuerende Forskjelligheder hos Individet ere
tilstrækkelige for Kvalitetsvalget at virke paa. Vi kunne
være overbeviste om, at de arvelige Virkninger af længe
fortsat Brug eller Ikke-Brug af visse Dele vil have sam
virket med Kvalitetsvalget. Modifikationer, der tidligere
vare af Vigtighed, ville, selv om de na ikke gjøre nogen
synderlig Nytte, længe nedarves. Bliver en Del modi
ficeret, ville andre Dele modificeres ifølge Korrelations
principet, hvorpaa vi have Exempler nok i mange mærkelige
Tilfælde af korrelerede Monstrositeter. Nogen Indflydelse
maa man ogsaa tilskrive den bestemte og direkte Indvirk
ning af Livsbetingelserne, saasom rigelig Føde, Varme
eller Fugtighed; og endelig ere mange Karakterer af ringe
fysiologisk Betydning og ogsaa nogle af temmelig stor Be
tydning blevne erhvervede ved Parringsvalg.
Uden Tvivl frembyder Mennesket, ligesaavel som ethvert
andet Dyr, Bygningsforhold, der, saavidt vi kunne dømme
med det ringe Kjendskab vi have, nu ikke ere til nogen
Nytte for ham og heller ikke har været det for ham i
nogen tidligere Periode af hans Tilværelse, hverken nåar
Talen er om hans almindelige Livsbetingelser eller nåar
det gjælder om det ene Kjøns P^orhold til det andet. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
