Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
396
men jeg har viist, at dette rimeligvis vilde, bevirkes derved,
at Hunnerne — særlig de mest kraftige Hunner, som først
vilde være færdige til at parres — foretrak de Hanner,
der ikke blot vare de ruest tiltrækkende, men ogsaa sam
tidig vare de kraftigste og seierrigste.
Omendskjøndt vi have bestemt Bevis for, at Fugle
lægge Mærke til straalende og skjønne Gjenstande, saaledes
som den avstralske Kravefugl, og omendskjøndt de ganske
vist sætte Pris paa Sangevnen, saa er jeg dog villig til
at indrømme, at det er en forbavsende Kjendsgjerning, at
mange Fugles og nogle Pattedyrs Hanner skulde have saa
megen Smag, at de kunde sætte Pris paa, hvad der uden
Tvivl er blevet udviklet ved Parringsvalget; og dette er
endnu mere forbavsende, nåar Talen er om Fiske, Krybdyr
og Insekter. Men vi kjende i Virkeligheden meget lidt til
de lavere Dyrs Sjæleliv. Man kan f. Ex. ikke antage, at
Paradisfuglenes eller Paafuglenes Hanner skulde gjøre sig
saa megien Umage med at rejse og vifte deres skjønne
Fjer for Hunnerne til ingen Nytte. Vi maa endvidere vel
huske paa en Kjendsgjerning, der blev meddelt i et tid
ligere Kapitel efter en udmærket Hjemmelsmand, den
nemlig, at forskjellige Paafuglehøns, da de bleve holdte
borte fra en beundret Han, forbleve Enke en hel Sæson
igjennem, hellere end at de vilde parres med en anden Fugl.
Ikke desto mindre kjender jeg ikke nogen Kjends
gjerning i Naturhistorien mere vidunderlig end den, at
Argusfasanens Hun skulde være istand til at sætte Pris
paa de fine Schatteringer i de en Kugle i et Hul forestil
lende Prydelser og de elegante Mønstre paa Hannernes
Vingefjer. Den, som antager, at Hannen blev skabt,
saadan som den nu er, maa indrømme, at de store Fjer,
som gjør, at Vingerne ikke kunne bruges til at flyve med,
og som ligesaa vel som de primære Fjer stilles tilskue paa
en Maade, der er ganske ejendommelig for denne Art
under dens Bejlingsperiode og ikke paa nogen anden Tid,
bleve givne den til Prydelse. I saa Tilfælde maa han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
