Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
tetsvalg; skjøndt de sociale Instinkter, som afgave Grund
laget for Udviklingen af den moralske Sands sikkert kunne
tilskrives den nysnævute Magt.
Den Hovedslutning, vi ere komne til i dette Værk,
nemlig den, at Mennesket nedstammer fra en eller anden
lavt organiseret Form, vil, det gjør mig ondt, være meget
übehagelig for Mange. Men der kan neppe være Tvivl om,
at vi nedstamme fra Barbarer. Den Forbavselse, der greb
mig, første Gang jeg saae en Flok Ildlændere paa en vild
og vildsom Kyst, skal jeg aldrig glemme; thi den Tanke
«log mig straks, at saadan saae vore Forfædre ud. Disse
Mennesker vare aldeles nøgne, oversmurte med Maling,
deres lange Håar var sammenfiltret, Fraaden stod dem om
Munden af Ophidselse og deres Udtryk var vildt, op
skræmmet og mistroisk. De kunde næsten Ingenting gjøre
med deres Hoved eller Hænder og levede ligesom vilde
Dyr af hvad de kunde faa fat paa; de havde ingen Re
gjering og vare aldeles übarmhjertige overfor Enhver, der
ikke hørte til deres egen lille Stamme. Den, som har seet
en Vild i hans Hjemstavn, vil ikke skamme sig meget,
ifald han skulde blive nødt til at erkjende, at der flød en
endnu beskednere Skabnings Blod i hans Aarer. Jeg for
min Part vil lige saa gjerne nedstamme fra den modige
lille Abekat, som trodsede sin frygtede P^jende for at frelse
sin Vogters Liv; eller fra den gamle Bavian, som løb ned
ad Bjergene og førte sin unge Kammerat i Triumf bort
mellem en Skare af forbavsede Hunde — som fra en Vild,
der glæder sig ved at pine sine Fjender, som bruger
blodige Ofre, dræber sine Børn uden Samvittighedsnag,
behandler sine Koner som Trælle, Intet kjender til An
stændighed og plages af den forskrækkeligste Overtro.
Mennesket er virkelig undskyldt, dersom det føler sig
stolt ved at være steget, skjøndt ikke ved egne x\nstræn
gelser, op til det allerøverste Trin af den organiske Række ;
eg den Tanke at være stegen saaledes istedetfor oprindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
