Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HELLAND SOM BORGER OG MENNESKE
beskatning, idet han kræver et mindre alkoholrigt og mere nærende og
velsmagende øl med beskatning efter disse hensyn.
I «Bergens Tidende» nr. 219 for 1884 skriver han om lapper i Grøn«
land og anbefaler Friis’ projekt om at befordre lappernes udvandring did.
I tre numere av bladet (220—222) plæderer han for dyrkning av mere
frugt og grøntsager og til nr. 231 sender han et theaterbrev om Bjørn
Bjørnson som Richard den tredje, hilser ham velkommen som sceneinstruktør
og haaber at han vil skabe en virkelig norsk scenekunst. I nr. 271 og
274 ligger han under for sin atavistiske theologiske arv: han kritiserer de
8 av kirkedepartementet publicerte udkast til ny katekismus. Han finder
det urigtig, at vor presse ikke ofrer den religiøse literatur mere opmærk«
somhed mens de profane værker ofte underkastes en indgaaende kritik. Han
paaviser at samtlige 8 udkast ikke er andet end efterligninger av Pontoppi«
dans forklaring og anbefaler en enklere og greiere barnelærebog overens«
stemmende med Luthers anvisning. Jeg har dog ikke fundet spor til at
man har tillagt disse Hellands theologiske meninger nogen autoritativ
vægt eller at de har øvet varig virkning paa ledende hold. Jeg tror, at
man har lyttet mere til hans kulinariske veiledning «om at koge fisk»
(«Bergens Tidende» 1887, nr. 258), eller til hans raad om anvendelse av
elektriske baade i vore sjøer og fjorde (nr. 262) eller om vore veies ved«
ligehold (nr. 272). I «Dagbladet», 1886, nr. 36 skriver han om pro«
fessor Lies kaldelse til Leipzig og minder om, hvor fremsynt stortinget
var, da det bevilgede gage til denne «stortingsprofessor». Da han i denne
artikel havde givet et hib til en kollega ved universitetet, fik han en re«
primande fra kollegiet, hvis formand da var professor juris Brandt. Denne
tilrettevisning gav Helland leilighed til en med bidende ironi og stor om«
stændelighed avfattet ripost til kollegiet, hvis optræden han betegner som
ubeføiet og uberettiget. Han er ubarmhjertig nok til at minde professor
Brandt om hvad han i sin tid skrev om en anden kollega, nemlig at hans
«ravgale anskuelser til skam for landet og til skade for videnskaben fik
europæisk udbredelse», og om hvad Brandt i 1866 havde skrevet i «Mor«
genbladet» om vore præster. Han beklager, at denne gamle hugaf nu vil
optræde som literær dydsdragon.
I 1887 (Dagbl. nr. 347) anbefaler han varmt Fridtjof Nansens plan
til en skifærd over Grønlandsisen, som efter hans kjendskab til forholdene
havde den bedste udsigt til at lykkes. Han anbefalte statsbevilgning til
færden. Han forsvarer senere færdens videnskabelige værd i «Dagblaget» i
1888 (nr. 375, 376 og 429).
I «Dagbladet» for 23de april 1885 tok han ordet for en udvidelse av
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
