Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. ØYEN
Her hadde igjen Helland lagt grundvolden for vidtrækkende betragt*
ninger over de nordvesteuropæiske kvartæravsætninger og istidens betyd*
ning for istandbringelsen av de nuværende forhold. Vi skal i denne for*
bindelse kun minde om hans fremsatte anskuelse, at «de store ismasser fra
det mellemste Sverige og fra det sydøstlige Norge tog veien ud gjennem
Skagerak og bidrog her ved sin erosion til dannelsen af Skageraks dybe
bassin, der er dybest i det egentlige Skagerak, hvor isstrømmens mægtig*
hed var størst, dens bredde mindst. Idet isen her paa grund af modstand
fra de sydligt liggende ismasser blev tvunget rundt Lindesnæs, kunde blokke
fra Kristianiafjordens omegn komme til at blandes med flintstykker fra
kridtformationen ved Skageraks rende». 202 Og Helland sier, at «I de
samme aurlag, i hvilke flinten forekommer, findes ogsaa blokke af rombe*
porfyr, der øiensynlig hører hjemme i det østlige Norge, i omegnen af
Kristianiafjorden. I grustag ved Bø er baade rombeporfyr, flint og kridt
fundne i samme aurlag i en afstand af omtrent 5 kilometer fra havet». 208
Det tredje forhold, der i 1879 gjør dette til et merkeaar i Hellands
liv, var at han netop nu ved professor Sexe’s avgang fra Universitetet blev
overdraget at forelæse bergbygning, grubedrift m. m. for de bergstuderende
ved Universitetet. Og det er ikke vanskelig at forstaa, hvilken betydning
dette for en mand med Hellands virkelyst maatte faa for hans senere ut*
vikling. Tegnet gaves kanske i den endnu samme aar offentliggjorte av*
handling «Om Kobolt* og Nikkelertsernes Forekomst i Norge»204.
Det var dog naturlig, at med Hellands sterke nationale følelser, med
hans interesse for de gamle norske kolonier og de gamle nordmænds
færden og med hans interesse for de glaciale forhold samt alsidige geolo*
giske interesser forøvrig, ikke mindst for de vulkanske fænomener, hans
blik med særlig interesse rettedes mot den bræ* og vulkanfyldte, gamle
nordboerø ute i det nordlige Atlanterhav. Og derfor ser vi ham ogsaa
allerede et par aar efter sætte avsted til Island, som han saa gjennemreiste
paa kryds og tvers. Og resultaterne av denne reise var mange. Ti like*
som hans avhandling «Om Færøernes geologi» 205 vidner ogsaa hans av*
handling «Om Islands geologi» 206 om alsidige geologiske interesser.
I sine «Studier over Islands petrografi og geologi» 207 viser Helland
ogsaa en mere alsidig interesse for mineraler, bergarter, vulkaner, varme
kilder og tektoniske forhold. Han offentliggjorde ogsaa «Høidemaalinger
fra Island» 208.
Hellands iagttagelser over Islands bræer og bræelver med vandføring,
slamgehalt og «sandr»*dannelse blev av ganske stor betydning for den
videre utvikling av den nordtyske kvartærforskning 209.
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
