Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. ØYEN
aldrig svigtende arbeidskraft. Han undersøger alt, og bringer stoffet frem
fra alle kanter, og det er tydelig, at det hele er vel forberedt.» 273 Men
hvad der videre sies om Bergensbeskrivelsen, kunde betegnes som et
karaktertræk ved Hellands produktion: «Bogen om Bergen er ført saa
nøiagtig op til den nyeste nutid, at den slutter med programmet for regu»
leringen af de afbrændte strøg.» 274 Og der indeholdes meget av geologi
og av geologisk interesse i disse Hellands beskrivelser.
Selv Hellands specialpublikationer viser dog ogsaa, at han ikke har
mistet sine gamle interesser for de glacialgeologiske forhold. Saaledes
utgav han i 1894 «Dybderne i nogle indsjøer i Jotunfjeldene og Thele»
marken» 275, og i 1898—99 en avhandling om «Strandlinjernes fald» 276.
Men ikke nok hermed, ti i sin merkelige bok om «Oldfundene og Norges
folkemængde i forhistoriske tider» (Kristiania 1908) griper Helland paa
en praktisk maate ind paa historisk»arkæologisk omraade, paa hvilket han
ogsaa i et par andre avhandlinger, «Sverres saga og egnen omkring Fim»
reite» 277 og «Helleristninger ved Glomen i Melø herred i Nordre Helge»
land» 278, har leveret interessante bidrag.
Det var ganske naturlig, at et videnskabelig arbeide av den art som
Hellands med den tilsvarende litterære produktion maatte tiltrække sig en
ret betydelig opmerksomhet. Og anerkjendelsen uteblev ikke, men den
kom, som vi i det foregaaende har set, først utenfra. Og den var vistnok
dypt følt. Ti da Ramsay’s brorsøn, den berømte, nylig avdøde 279, en»
gelske kemikei William Ramsay for endel aar siden gjestet Kristiania, var
Helland den første, han besøkte.
Allerede i 1877 finder vi saaledes Stoppani 280 i temmelig stor ut»
strækning anføre og benytte sig av Hellands undersøkelser paa Grønland
og i Norge til sammenligning med sine undersøkelser i Italien 281. Penck
fremhæver ved flere anledninger Hellands arbeider 282 og fremhæver særlig
Hellands standpunkt likeoverfor Ramsay’s erosionsteori, ved hvilken an»
ledning Helland faar en fremtrædende plads 283. Og med hensyn paa
Hellands beregninger av den mængde, der er vækeroderet fra den Skandi»
naviske Halvø, sier Penck: «Kontrolirt man seine Rechnungen, so erkennt
man, dass die Grundlagen derselben eher zu niedrig als zu hoch gegriffen
sind, und dennoch steilt sich heraus, dass das Niveau Skandinaviens durch
die Thätigkeit des Indlandeises um 255 Fuss, also um ungefähr 80 m.
erniedrigt worden ist. Man kann geneigt sein, das Helland’sche Verfahren
auch für die Alpen anzuwenden» 284. James Geikie omtaler Hellands flyt»
blokstudier ved Holderness 285, likeledes hans morænestudier og paavisning
av forstyrret undergrund med tilsvarende bergarter optat i bundmorænen
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
