Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM FALLER OG FALLDRAG
ed alle vore gruber pleier det at være kjernepartier med an«
samling av malm. Enkelte steder kan den rene malm anstaa
med skarp grænse mot ufyndig berg, men som regel findes der
omkring kjernen paa flere eller færre sider partier med avta«
gende ædelhet, indsprængt graafjeld, hvorhos der adskilt med ufyndig berg
kan ligge større eller mindre appendikser av malm.
Der findes et gammelt bergmandsord for malmkjernen med tilliggende
malmgrener. Det er det av bruk komne ord «fall», et ord som ved Kongs«
berg sølvverk har været almindelig brukt, men som i nyere tid har været
benyttet i forvansket form og betydning.
Jeg har fundet at det vil ha praktisk betydning at være agtpaagiven
paa det begrep som betegnes ved ordet, særlig fordi det ikke har nogen
relation til teorier om malmens genesis, teorier som altid er forandring
undergit.
Ordet «fall» har paa Kongsberg været opretholdt væsentlig i forbin«
delsen «fallbaand», men denne form har efterhaanden veget plads for ordet
«fahlbaand», der har en anden oprindelse og anden betydning.
Herved er skapt virvar, og et gammelt godt begrep er fordunklet.
Begge ord «fall» og «fahl» er indkommet med tyske bergmænd, sandsyn«
ligvis fra forskjellige bergdistrikter.
Ordet «fahl» er et adjektiv med betydning gulgraa brunlig, og
«fahlbaand» (fahle baand) er de kis«indsprængte skikter som fremtrær i
dagen med forvitret brunlig farve.
Om ordet «fall» (fl. faller) har Grimms Deutsches Wörterbuch 1862
følgende forklaring:
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
