Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PER MORTENSON
Det er forholdene i Kongsbergfeltet som jeg i det foregaaende har
hat for øie. Lignende foreteelser viser sig imidlertid ogsaa ved kobber
og kisgruber. Hvor der har været drevet grubedrift i længere tid, ser
man gjerne flere nærliggende malmfaller som er avbygget. Det er sjelden
at disse drifter ligger saa at deres længdeakser ligger i samme rette linje.
Fallerne ligger ofte skvær om skvær eller de er, hvad populært kaldes
paralelforekomster. Det er paafaldende hvor hyppig disse «paralelforekom»
ster» findes ved de større gruber. I strøkretningen er der ofte bare
fahle baand, mens der ved hovedgruben ofte er baade over og underliggende
malmfaller. I flere tilfælde vil der vist kunne utfindes stedlige regler
som kan gi retledning, naar man fra en fall skal søke den næste. Ved
nogen forekomster ligger kislegemerne f. eks. saa at de kan siges at ligge
i retning høire ved andre i retning venstre. Har malmen gjort sig ut
nedover, er den undre fall nogensteder at søke til liggende ved andre gruber
kanske til hængende.
Det er rent empirisk at jeg er kommet til mit falldragsbegrep. Jeg
synes at jeg har hat nytte av det, det kan kanske ogsaa være til nytte for
andre at forsøke at avpasse begrepet for de stedlige forhold, ti det har
fremdeles sin rigtighet hvad Rinnmann sa i 1788: at opsøke malmfallerne
og iagtta de kjendetegn, hvorigjennem de opdages og tilkjendegir sig, ut*
gjør en bergmands vigtigste omsorg.
Per Mortenson.
7 — Festskrift Helland.
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
