Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S YEN IT* OG GABBROBERGARTER I HAMARØYFJELDENE
pertitisk sammenvokset av ortoklas og plagioklas. Mængden av skjæv
feltspat i bergarten veksler sterkt, saa den i enkelte partier er tilstede i
større mængde end ortoklas. Man har da en diorit. Men dette er kun
vekslende facies av samme eruption.
Næst efter feltspat optræder pyroxen i størst mængde. For det meste
er det diallag; men i enkelte prøver har man ogsaa noget rombisk pyr»
oxen (hypersthen). Tildels indeholder bergarten noget hornblende. Flere
av prøverne fører ogsaa biotit. Jernerts (magnetit og ilmenit) forekommer
ofte i bergarten. Apatit er og»
saa ret hyppig. Ilmeniten er
ofte omgit av en brem av titanit
(levkoxen). Brun granat er heller
ikke sjelden i denne bergart.
Epidot optræder i enkelte prø»
ver som et sekundært mineral.
Fig. 5 viser en prøve paa sam»
menvoksningen mellem felt»
spaterne i syeniten ved Bjørn»
vaag.
Ved Straumshavn og ved
Straumsvatn paa vestsiden av
Hamarøy optræder der litt
større ansamlinger av magnetit i
syeniten. Her har der været
skjærpet paa disse ertser; men
efter hvad man kan se i dagen,
synes det tvilsomt, om forekom»
sterne vil vise sig drivværdige.
Fig 5. Mikropertitisk sammenvoksning av albit og
ortoklas fra syenit ved Bjørnvaag paa Hamarøy.
Det mørke er albit, det moirerte ortoklas.
Gabbro.
Som det mest basiske led av eruptionsserien her har man nogen
steder gabbro. Denne bergart har en lignende struktur som augitsyeniten
og staar ved overganger i saadan sammenhæng med den, at den maa op»
fattes som et differentiationsprodukt av eruptivmassen. Det meste av
denne er stivnet i form av augitsyenit, men noget mere basiske partier
som gabbro. Saadan bergart er iagttat ved Skutvik, paa østsiden av
Fjeldvatn, ved Fitje og paa østsiden av Hamsundpollen. I odden paa
sydsiden av Dragseid staar en mørk mere finkornig gabbrobergart med
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
