Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S YEN IT* OG GABBROBERGARTER I HAMARØYFJELDENE
mineraler, særlig glimmer. Saadan magnetitførende granit er bemerket
fleresteds paa strækningen mellem Nordkil og Hornneset. Det synes
derfor sandsynlig at der inden dette omraade kan findes saa store ansam*
linger av magnetit, at de kan være av økonomisk betydning.
Ved Skarvik og Tortenaas har der ogsaa været skjærpning og under*
søkelse av forekomster av magnetit, men hittil har det ikke ledet til nogen
drift. Nordenfor Skarvik optræder der tildels sammen med magnetiten
ogsaa litt broget kobber og kobberkis i graniten. Men kobberertsen
findes her i saa ringe mængde og fordelt som smaa linser i graniten, saa
den vanskelig kan faa nogen økonomisk betydning.
Det viser sig altsaa, at landet ved den nordlige del av Vestfjorden
har ensartet bygning paa begge sider av fjorden. Det parti av indlandet,
som ligger mellem Lundøy i Steigen og Tysfjord, bestaar av lignende
bergarter som Lofotfjeldene. Søndenfor, paa strækningen fra Steigen til
Bodø, indgaar derimot skifer og kalksten som et vigtig led i bergbyg*
ningen. Disse bergarter mangler i Lofoten. Det er mellem Økssundet
og Tysfjorden Lofotbergarterne gaar over til indlandet.
Aldersforholdet mellem graniten og syeniten er ikke let at avgjøre
med sikkerhet. Gjennemsættende ganger har ikke kunnet paavises langs
grænserne mellem dem. Inde i syenitfeltet er der derimot paa et par
steder iagttat granitganger. Paa nordsiden av Utaakerviken gjennemsættes
saaledes syeniten av en grovkornig gang av lys granit, og mellem Ham*
sund og Liland er der en pegmatitgang med kjøtrød feltspat i syeniten.
Man har ikke sikkert bevis for at disse ganger staar i sammenhæng
med graniten østenfor; men bergartens utseende i den taler for at de
skulde gjøre det.
J. Rekstad.
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
