Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUNNAR HOLMSEN
De hypsografiske kurver forkarterne i det centrale Norges bræegne skiller
sig ikke væsentlig fra de fleste nordlandskarters. Det viser sig dog at der
er en forskjel i kurverne paa de steder hvor man har «kaapebræer», og
der hvor man har botnbrær. Paa karter med mange smaabræer viser den
hypsografiske kurve en fjeldslette fra hvilken toppene hæver sig bratt og
til stor høide. I almindelighet viser ogsaa kurven at dalene her er dypere
nedskaaret. Som eksempel hitsættes fig. 2, Bygdin. Hvor kaapebræerne
er eneraadende eller overveiende, viser toppene mindre høide over fjeld*
sletten, og deres skraaninger er mindre steile. Ofte er her ogsaa dal*
siderne nedover fra fjeldsletten
slakkere. Efter min frem*
gangsmaate at bestemme
sne-linjen paa skulde man kan*
ske vente at kartblade med
kaapebræer skulde gi for låve
snegrænser i forhold til de
andre. Et rektangelblad, som
sydpaa landet omfatter 12
kvadratmil, er imidlertid et saa*
pas stort omraade at ogsaa
denne forskjel som oftest vil
utjevnes. Som eksempel paa
den hypsografiske kurves for*
løp et sted hvor der findes
kaapebræer, hitsættes fig. 3,
Saltdalen. Her ligger Blaa*
mandsisen. 15^8 km2 Tz /<? 8042
Det har i Alperne vist Fig. 3 Hypsografisk kurve av kartbladet Saltdalen,
sig at saavel trægrænser som
snelinjen og sommertemperaturen er avhængig av «die Massenerhebung».
Samtidig med at jeg tegnet de hypsografiske kurver, har jeg derfor ogsaa
utregnet hvert kartblads gjennemsnitlige høide ved at maale det areal
som begrænses av akserne og kurven. Ved at dividere dette med kart*
bladets areal finder man den gjennemsnitlige høide.
Ialt har jeg bestemt den gjennemsnitlige snelinje paa 29 kartblade,
nemlig 5 rektangelkarter og 24 gradavdelingskarter.
CjennemsnitshoLcie
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
