Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. WERENSKIOLD
vestenfor er der nok forkastninger. Man maa huske paa at disse for«
kastninger foregik længe før den nuværende overflate eksisterte, og det at
de nu træder frem i relieffet, kommer dels av at lag av forskjellig be«
skaffenhet er bragt ved siden av hverandre, men ogsaa derav, at berget
er opsmuldret og løst langs disse linjer, hvor der har foregaat bevægelser
i jordskorpen.
Overflaten i grundfj eldstrøket. Nær Stokkevandet er grund«
fjeldets overflate noksaa jevn, omend ulændt i det smaa.
Her gjentar den samme form sig som i strøket østenfor: fra Rogns«
fjorden stiger terrænget gradvis mot vest, men falder saa av i bratte flaag
mot Vinjefjorden vestenfor. Længer mot vest er der ogsaa antydning til
samme form, og landet ligger i trappetrin, bratte mot vest, slakke mot
øst. De samme forkastninger gaar igjen her, med retning som de talrike
diabasganger. Grundfjeldet har oprindelig en jevn overflate, som man
kan følge over Hardangervidden f. eks. Denne flate er utarbeidet av de
tærende kræfter gjennem lange tidsrum, før de kambriske lag blev avsat,
som jo indeholder rester av det ældste dyreliv paa jorden. Det er saa«
ledes en meget gammel dannelse, som nu er blit blotlagt her og der, naar
de overliggende løsere bergarter er tæret væk av erosionen.
I Bamle er denne gamle slette, det «prækambriske peneplan» som
den kaldes, blit brukket op av en hel del forkastninger, mens det endnu
var dækket av tykke silurlag. Hvor dette dække av skifer og kalksten
forholdsvis nylig er fjernet, saasom ved grænsen like vest for Stokkevand,
er peneplanets skraatstillede overflate let kjendelig. Des længere pene«
planet har været utsat for ny erosion, det vil her si des længere bort fra
silurgrænsen man kommer, des mere sønderskaaret er det, og des mere
ukjendelig blir den oprindelige form. Altsaa des længere man kommer
fra Stokkevandet, des mere ophakket blir grundfjeldet.
Grundfjeldet bestaar av striper av bergarter som har meget forskjellig
haardhet. De indleirede gabbroer er kanske de mest motstandskraftige og
rager op i landskapet. Det kan nok tænkes at enkelte slike topper har
hævet sig over peneplanet som erosionsrester allerede i ældgammel tid,
før det hele blev dækket av kambrium. Den skarpe top Esevarde, som
er synlig langt tilhavs og derfor kjendt som sjømerke, er kanske en slik
gammel knat.
Forresten er landet nu delt op i en mængde paralelle rygger med
trange daler imellem, i strøkets retning. I dalene træffer man helst de
løsere, skifrige bergarter, oppe i ryggene er der granitganger eller mørk
tæt amfibolit, en bergart som bestaar mest av hornblende.
1 JO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
