Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEORIER OM VULKANER OG JORDSKJÆLV HOS GRÆKERNE OG ROMERNE
bakevei og ruller sig sammen, og da den ikke kan ta hvilkensomhelst ret«
ning, søker den opad hvad er det naturlige for den, og banker jorden
som holder den nede.»
Plinius har en lignende opfatning. Han sier følgende21: «Jeg holder
det for utvilsomt at grunden til jordskjælv er at søke hos vindene. Ti
landene skjælver aldrig uten at havet er bragt til ro og himlen i den grad
rolig at selv fuglene ikke kan holde sig oppe i sin flugt, idet al blæst
som bærer, er trukket unda, og aldrig uten efter vinde, idet blæsten er
skjult i jordens ganger og dens skjulte huler. Ti jordskjælv i jorden er
ikke andet end torden i skyene, og naar jorden aapner sig, er det ikke
andet end at et lyn bryter frem idet den indestængte blæst kjæmper og
stræver med at naa ut i friheten. Egne ved havet rystes især og heller
ikke bergfulde egne gaar fri denne plage. Jeg vet med sikkerhet at Ah
perne og Appenninerne flere ganger har skjælvet. Og landene bevæges
hyppig om høsten og vaaren, slik som det ogsaa forholder sig med lyne«
nes hyppighet. I Gallien og Ægypten er der derfor meget litet jordskjælv,
fordi heten hindrer det paa det ene sted, kulden paa det andet. Og det
hænder oftere om natten end om dagen. De største bevægelser finder
sted om morgenen og om aftenen, men hyppigst like før daggry, om dagen
oftest ved middag. De indtræffer ogsaa ved solformørkelse eller maane«
formørkelse, fordi vindene bringes til ro da, især hvis der følger varme
efter regnskyl eller regnskyl efter varme.»
Forfatteren av det anonyme digt Ætna mener ogsaa at det er luft som
strømmer ind i fjeldet og presser paa, som fremkalder vulkanske utbrud
og jordskjælv. Her gives et sammendrag av indholdet i digtet.
Jorden er ikke en kompakt masse. Overalt, paa kryds og tvers, gaar
der sprækker i den. Gjennem disse sprækker fordeles den luft som er
undfanget i jordens dype huler, paa samme maate som blodet fordeles
rundt om i et levende væsen gjennem aarene. Det kan være forskjellige
grunde til at jorden ikke er kompakt. Enten er jorden blit saadan da den
blev skapt. Lag la sig oppaa lag, men mellem lagene blev der aapne rum,
som der blir rum og aapne sprækker naar man kaster stener i haug. Eller
det er ikke jordens oprindelige tilstand, men skyldes en eller anden aar«
sak som er meget gammel. Man kan tænke sig at vand har gjort jorden
bløt paa sine steder og vasket ut. Indestængte dampe og ild kan ogsaa
ha fortæret jorden. Kanske alt dette har arbeidet sammen paa sine steder.
Man kan ogsaa av mange floders natur slutte at der maa være store hul«
ninger inde i jorden. Store floder forsvinder pludselig, men dukker saa
op igjen. Andre dukker op uten at de har hat noget løp oppaa jorden
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
