Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND SOMMERFELDT
Den byzantinske forfatter Laurentius Lydus tænker sig ogsaa flere
grunde for jordskjælv. Han har følgende36:
«Da det som de gamle filosofer mente om jorden, og hvad der kunde
ske med den, er kjendt, vil jeg her kun nævne et av spørsmaalene om de
ting, nemlig den underjordiske ild. Jeg har nemlig selv været paa de
steder hvor der stadig er slike bevægelser og vil fremlægge noget som jeg
har iagttat med mine egne øine. Ilden ødelæger og opløser jorden nede
i dypet og paa den maate fremkalder den jordskjælv. Derfor rystes de
steder hyppigere som ligger nær ved dampkilder og utblæsning av varmt
vand. Saaledes i egnen ved Laodicea i Phrygien, ved Hierapolis som er
like ved, ved min fødeby Philadelphia og hele det strøk av Asien, dernæst
i det meste av Europa, det vil si Sicilien og Italien.
Den fornemste grund til rystelserne er større vindstøt som gaar gjen=
nem hulninger; den næste grund er havets indstrømmen i disse hulninger.
Voldsomt regnskyl om vinteren bidrar ogsaa, og mangel paa regn om
sommeren. Ti dette pakker jorden sammen og driver blæsten ned i dypet
og skaper derved begyndelsen til sammenpresningen. Heten virker idet
den trækker og strækker.»
Grundlaget for Seneca’s opfatning av jordskjælv er at de skyldes
vind, og derfor hører til samme art naturfænomener som skyer, regnskyl,
sne, vinde, lyn torden. Han sier: «Da bevægelsen av jorden kommer av
blæst (spiritus), men blæst er bevæget luft, skal den ikke behandles under
omtalen av jorden selvom blæsten gaar under jorden.»
Et andet sted sier han 38: «Foran jordskjælv gaar der en dump larm
naar vinden er stængt inde og raser.»
Længere sammenhængende fremstilling av hans mening har vi to
steder. Det ene lyder39: «Den fornemste grund til jordens bevægelse er
altsaa pusten (spiritus) som av naturen er rask og flytter fra sted til sted.
Saa længe denne ikke skyves avsted og ligger gjemt i et stort rum, ligger
den uten at gjøre skade og er ikke til noget besvær for det som ligger
rundt omkring. Naar en grund som kommer utenfra, bringer uro i den,
driver den sammen og presser den ind i et trangt sted, viker den bare
unda og farer omkring, hvis det endnu er mulig. Men hvis den ikke
faar anledning til at komme bort, og den stænges paa alle kanter, da
knurrer den ved stængslene under vældig mumlen i fjeldet. Den ryster
og kaster det som længe er blit slaat, og det med desto større kraft jo
større hindring den har at kjæmpe med. Naar blæsten saa har prøvet alt
rundt omkring som stænger den, og ikke har kunnet slippe ut, springer
den tilbake fra det punkt hvor den især har slaat imot, og enten fordeler
188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
