Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEORIER OM VULKANER OG JORDSKJÆLV HOS GRÆKERNE OG ROMERNE
troende folkefærd, sa at den ikke blev bevæget, idet de anførte en ytring
av Pindar som bevis. Thukydides sier at den har været ubevægelig før,
men skalv paa den Peloponnesiske krigs tid. Callisthenes sier at dette er
hændt ogsaa paa en anden tid. Blandt de mange varsler som varslet om
de to byer Heliæ og Buris’s undergang, var en uhyre ildsøile og jord«
skjælv paa Delos de merkeligste. Han mener at øen Delos skulde være
urokkelig fordi den ligger ute i havet og har hule klipper og porøse klipper
som gir den indfangne luft anledning til at slippe ut igjen. At dette er
urigtig fik Pompeji og Herculaneum at føie. Føi hertil at enhver kyst er
utsat for jordskjælv. Saaledes er ikke Paphos styrtet sammen bare en
gang. Nikopolos er bekjendt for og fortrolig med denne ulykke. Det
dype hav omringer Cyprus, og ryster det og Tyrus bevæges ogsaa likesaa
meget som det vaskes bort.»
Her følger tilslut endnu en bemerkning av Seneca41:
«Hvem vil vel negte at luften utspændes naar han ser at jorden kastes
omkring med fjeld, hus, store byer med indbyggere, havene og deres
kyster ?»
Det ser ut til at det var den gjængse opfatning baade blandt fagfolk
og blandt lægfolk at jordskjælv skyldtes luften som kom ned i jorden og
banet sig vei ut igjen. Den findes saaledes f. eks. hos Ovid i Metamor*
foserne hvor Boreas sier42: «Naar jeg stiger ned i jordens hule ganger og i
raseri lægger min ryg mot hulningen dernede, da skræmmer jeg alle de
døde i jorden og jager hele jordens kreds op ved skjælven.»
Den sene byzantinske leksikograf Suidas har som forklaring paa jord*
skjælv: «Luft som er indestængt i jordens hulninger. Nogen av dem heter
opbrusende, andre gapende.»
Som vi saa ovenfor, skilte Posidonius — som Suidas — mellem for*
skjellige slags jordskjælv. Ogsaa andre forfattere har forsøkt en inddeling
av jordskjælv, og her anføres deres bemerkninger.
Det pseudo*aristoteliske skrift «Om verden» sier om jordskjælvenes
art43: De jordskjælv som ryster til siden i spidse vinkler, heter epiklintai.
De som kaster op og ned, brastai. De som fremkalder synkninger, chas>
matiai. De som aapner gap og bryter jorden op, rektai. Av disse kaster
nogen op luft, andre sten, andre dynd, andre lar kilder springe frem som
ikke eksisterte før. De som støter omkuld ved et støt, heter ostai. De
som ryster op og saa med heldninger og rystelser til begge sider bringer
det som rystes paa fote igjen, kaldes palmatiai, da de fremkalder et fæno*
men som ligner skjælven. Der forekommer ogsaa det man kalder myket
tiai. Da rystes jorden med brølen. Ofte hører man ogsaa brøl uten jord*
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
