Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROLF FALCKsMUUS
skudhold. De var av størrelse som en langbent, litt stor foxterrier. De
laa aldeles urørlige inde i det høie græsset og fulgte en med øi«
nene, for saa hvis man kom i foruroligende nærhet, pludselig at sprætte
op og forsvinde, før man kunde faa bøssen til kindet.
Ved siden av drøvtyggerne traf man hypig paa flokker av zebraer,
4—5 i følge. Ogsaa disse opfører sig meget taktisk, naar de blir jaget.
De avdeler da en slags signalpost, mens resten trækker sig tilbake.
Naar saa jægeren kommer efter, signalerer «posten» med to slag av
hoven mot bakken — bang — bang —: «nu kommer han». Saa gaar
det en del 100 m. tilbake til næste «replipunkt», hvor det samme
gjentar sig.
Av mindre dyr saa jeg kun den lille klippegrævling (Hyrax Capensis ?),
hvis gebis minder om gnavernes. Dyret er meget interessant som type, da
det tidligere blev regnet som tilhørende gnaverne; mens det nu av de
lærde henføres til Urigulatae.
Desuten lever der en række forskjellige aper. Disse var overordentlig
vanskelig at se, da de holdt sig godt skjult. 1 den tid jeg opholdt mig
der nede, lykkedes det mig kun at se deres spor. Det samme var tilfælde
med den langpiggede pindsvinvarietet ([Hystrix cristata ?) som levet i om«
egnen. Ofte fandt vi hele ansamlinger av disse gub og brunbaandede
pinder, som var løsnet ved at dyret stadig «reiste bust».
Av fugler jaget vi en del forskjellige brunspraglete hønsefugler, der
blev kaldt tuva (vistnok Pterocles ?). De største var saa store som tiur,
andre arter var ikke større end en litt stor due. Ellers forekom ogsaa
raphøns og perlehøns. Henimot aften kunde perlehønsene samles i store
selskaper, der skvaldrende som en rigtig kvindeforening diskuterte dagens
oplevelser. Ænder forekom ogsaa, specielt en helt sort varietet (sørge«
rand — Oedemia nigra ?).
Av fugler som ikke blev jaget, forekom der ikke saa mange arter. Det
var væsentlig to jeg la merke til. Den ene av disse var en liten slank
spurvefugl. Den var graablaa, med vakkert flerfarvet speil og en bundt
nakkestraaler. Den lignet en langhalet sidensvans. Man kaldte den «the
games protector», da den saa snart den saa et menneske eller et større
rovdyr utskrek sit melankolske oa«oa! som varslet vildtet. Negrene kaldte
den aquele (en liten drongoart?). Den anden var en Ploceide. Den
hadde bygget sine pussige, runde pendulerende reder i et utal over pyt«
terne efter Equiminaelven. Blandt negrene gik den grundet sin stemme
under navn av sukkwsukku. Den tredje var en liten Psittacide. Den
optraadte i større flokker, var grøn og hadde et skarlagensrødt parti under
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
