Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE DYRENAVNE
11. Barbhvalr. Denne trodde jeg maatte være kaskeloten, men føler
mig nu usikker. Hvalfanger Bull mente, at det var det gamle navn for
blaahvalen. Foreløbig gjør man rettest i at sætte: Barfthvalr = en barde*
hval.
12. Fiskreki. Torfæus har ogsaa navnet sildr eki. Begge er utvil*
somt kollektive navne paa arter, som følger sildstimerne og betegnelsen har
vistnok særlig været anvendt paa vaagehval, Balaenoptera acutor o strata,
Lacép, og finhval, Balaenoptera physalus, Lin.
13. Bürhvalr. I likhet med Guldberg og Storm trodde jeg, at første
del av navnet var blir, forraadshus, og det kunde da ligge nær at tænke
paa kaskelotens firkantede hode. I sproglig henseende er der formentlig
heller intet i veien for at utlede første stavelse av bura, brøle. Jeg vet
ikke, om betegnelsen brølehval passer bedre paa kaskeloten end paa andre
hvalarter, men antar allikevel, at bürhvalr — kaskelot, Physeter macroce*
phalus, Lin., fordi beskrivelsen av denne hvals tænder passer med hvad
man ellers vet om den ting. Ordet kaskelot (fransk: chachelot) skal
ifølge C uvier komme av et baskisk ord cachau, som betyr tand. Tor*
fæus’ beskrivelse av burhvalen lar heller ikke nogen tvil tilbake om, at
han har ment kaskeloten.
14. Slettibaka. Den kaldtes saa, fordi den ikke har finne paa
ryggen. Beskrivelsen passer godt paa nordkaperen, Balaena glacialis,
Bonnat. Ifølge brev fra hvalfanger Bull (mai 1903) benævnes denne art
paa Island ogsaa svinhval.
15. Hafrkitti. Navnet er vanskelig at identificere, men det sand*
synligste er, at hermed er ment enten brugden, Cethorinus maximus, Gunn.,
eller haakjerring, Somniosus microcephalus, Bloch et Schne.
16. Hrosshvalr antar jeg maa være hvalros, Odobaenus rosmarus, Lin.
17. Raudkembingr er vel nærmest et fabeldyr, som muligens i folke*
fantasien er dannet over forestillingen om hvalrossen.
18. Nåhvalr, narhval, Monodon monoceros, Lin.
19. Skeljungr, knølhval, Megaptera nodosa Bonnat. Navnet «knøl*
hval» skal stamme fra Svend Foyn. Baade det gamle og det nye navn
kommer av de skjel eller «knøler» av cirripedier, som er saa almindelig
paa hode og sveiver av denne hvalart.1
20. Nordhvalr, nordhval2 eller Grøndlandshval, Balaena mysticetus, Lin.
1 Hvalfangeren M. Ingebrigtsen har fortalt mig, at knølhvalen blandt fiskere i Fin*
marken ogsaa kaldes trollhval.
2 I Søndmørs beskrivelse (p. 298) omtaler Strøm tuehvalen som den rette grøn=
landske hvalfisk. Et andet gammelt navn er hushval, som kan henføres til nordhvalen,
m>
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
