Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RØJE I ØRRETVAND
fangsten av røje sig ikke mere end til 2—3 °/o av antallet av den fangne
fisk, medens den i Breivatn utgjør betydelig over 50 %. For det andet
viser den ovenstaaende oversigt, at forekomsten av ørret i Breivatn ikke
staar nævneværdig i misforhold til forekomsten i de andre vande.
Regner vi ut fangsten av ørret pr. garndøgn stiller den sig saavel
med hensyn til antal som vegt saaledes:
Fangst pr. garndøgn av ørret.
Antal. Vegt.
Korta............1,5 750 gr.
Breivatn..........1,9 560 »
N. Bjerkevatn ... 1,3 670 »
S. Bjerkevatn. ... 0,8 390 »
De foreliggende data indeholder saaledes intet som kan tyde paa, at
røjens dominerende forekomst i Breivatn har reducert ørretbestanden.
Tallene tyder paa, at der er like meget ørret at faa i Breivatn som i de
andre vand paa de kanter, og det ligger nærmest at betragte den betyde*
lige røjebestand, som nu forekommer, som et pius til den ørretbestand,
som vandet vilde indeholdt, om ikke røje var blit indsat.
Det er i denne forbindelse værd at lægge merke til, at den samlede
fangst av ørret og røje i Breivatn, hvor der stadig hadde været fisket, var
1970 gr. pr. garndøgn, medens ingen av de nærliggende vand naar op
i stort mer end tredjeparten av denne værdi. Den høieste værdi jeg
overhovedet har fundet pr. garndøgn i Hardangerviddens ørretvand er
1,5 kg., og det gjælder sæt en enkelt nat i vand, som ikke har været
fisket i paa lange tider. Ellers ligger værdierne for nogen nætters fiske om*
kring 500—700 gram pr. garndøgn.
Av samtlige de ørreter og røjer som fangedes av mig i Breivatn 1914,
blev der tat skjælprøver, og ved hjælp av maalinger paa disse skjæl har
jeg kunnet opstille kurverne for disse to fiskearters vekst i Breivatn.1
Samtlige røjeskjæl viste, som ventelig var, 4 vinterringer, og kurven
for veksten omfatter da selvsagt bare tiden efterat røjerne blev utsat i
vandet. Ørreten var for en del betydelig ældre, og den ved hjælp av
skjælmaalingerne opstillede vekstkurve gir derfor ikke alene et billede av
ørretens vekst efterat røjen var utsat, men den uttrykker ogsaa for de
1 Angaaende metoden henvises til min bok «Alder og vekst hos laks og ørret i
Norge», Kristiania 1910.
15 - Festskrift Helland. 225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
