- Project Runeberg -  August Herman Francke. Et Livsbillede fra den tyske Pietismens Tid /
64

(1881) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64 Syvende Kapitel.
T
sig heller ikke for at vcekke den allerede wdstumrede og falder
ham ude af sig selv om Halsen. Og han giver den forskrekkede
Mand stetikke Tid til at fremkomme med Sporgsmaal, men
tilraaber ham med aandelss Hast: Glced Eder med mig, jeg
har sundet, hvad jeg aldrig haabede at finde ; der gives en Gud,
og han har aabenbaret sig for mig! Min Fader, nu kcm jeg
tro, tro af ganske Hjerte. Jeg kjender ikke mig selv igjen i det
gamle er forbigangent, se, alt er blevet nyt. Som man vender
en Haand, er alle mine Tvivl forsvundne, i mit Hjerte ligger
Fslelsen af Guds Naade i Kristo forsikret og beseglet, jeg kan
nu med fuld Frimodighed og hjertelig Tillid kalde Gud Fader.
Hvor er nu mit Hjertes Sorg og Uro? Se, den er borte, som
om en Storm var faret henover den og havde blcrst den bort.
Og i Sorgens Sted er en Glcrde draget md til mig, som
jeg ikke med Ord kan beskrive."
Superintendenten kastede etpar Klcrdningsstykker om sig, slog
Ild og fulgte med Francke md i Studervcerelset. Der sang de
begge en Salme med saadan en Hjertets Inderlighed, som den
tjcere Gud- kun sjelden faar det at hore, og Englene i Himlen
har vel ogsaa sunget med, hvilket man kan formode af Luk.
15, 10.
Fsrst efter Midnat begav Francke sig tilsengs, men sove
kunde han ikke; den store Glcrde holdt hans Vine aabne, og
uilde de imellem falde igjen, saa vcrkkedes han atter af sit Hjer
tes voldsomme Banken. — Hjertet kunde ikke blive fcerdigt med
at takke og prise. Det var ham, som om han sit hele Liv
havde ligget i en dyb Ssvn og havde gjort alt i Drsmme, men
nu var vaagnet. Ingen behsvede mere at forklare ham
Forskjellen mellem det naturlige og det aandelige Liv, thi det
vidste han nu. Han var tilmode, som om han havde vceret
dsd og nu var kommen ud af Graven til Livet.
Han kunde tilstut ikke blive liggende i Sengen, men sprang
op og begyndte atter at love og Prise. Og nu var det ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ahfrancke/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free