Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Ellevte Kapitel.
fsrst have den rette Tro, og det vilde ikke sige det samme, som
at man paa en lunken, ligegyldig Maade holdt Guds Ord for
Sandhed og kunde sin Katekismus udenad, nei, Troen var en
levende, kraftig og virksom Ting, der arbeidede i Sjcelen, ryk
kede Synden op med Rsdderne og optcrndte Kjcerligheden, saa
at man altid tcenkte paa Himlen, tragtede ester det, som er oven
til, og spurgte sig selv: Hvad maa jeg gjsre, at jeg kan blive
salig?" — Den nye Prcedikants Stemme havde som en Ba
suns Lyd skrcemt Folk op as deres magelige Slummer og gjort
dem bange. Var man da ikke cergelig paa Fredsforftyrreren ?
Nei ! Man lsb atter paany til ham, man kunde ikke faa hore
nok. De andre Kirker blev altid tommere, og man snstede, at
Augustinerkirken havde vceret dobbelt saa stor, eller at den nye
Diakon havde prcediket hver eneste Dag. Ogsaa fra de omlig
gende Landsbyer strsmmede Folk til; hele Skarer as Bsnder
trcengte sig ind i Augustinerkirken. Allerede fsr Dagens Frem
brud begav de sig paa Veien og stod ventende ved Kirkens
Indgange for at komme ind og faa en staaende Plads.
Ester Gudstjenestens Slutning trcengte Folk sig ind i Dia
konens eget Hus, thi de havde endnu saa meget at spsrge om
og maatte have Forklaring over Ting, der fsr havde ladet dem
forblive ganske kolde, men som nu brcendte som Ild i Sjcelen.
Og fra alle Kanter kom der Indbydelser til ham; alt, som gik
ud as hans Mund, var saa vcrkkende, og man kunde aldrig saa
hore nok. Og hvor mild og kjcrrlig kunde ikke den Mand
vcere, der fra Prcrdikestolen talte saa vceldig og rystede Sam
vittighet)erne! Det var jo idel Kjcrrlighed, som talte ud af
hans Mund og lyste ud af hans Vie, — man kunde neppe
lade vcere at trykke hans Hcender og falde ham om Halsen.
Og hvorledes forstod han ikke at omgaaes Bsrn! De hcengte
sig ved hans Frakkestjsder, naar han viste sig paa Gaden, og
noerede slet ingen Frygt for Hr. Magisteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
