Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Tolvte Kapitel.
sig fra Folket, og Skaren vender om — til Statholderen ! Der
maa dog vel findes Retfcrrdighed etsteds paa Jorden!
Lyt, hvad er det? Hvilken blid, from Sang er det, som
lyder midt i denne vilde Forvirring af Stemmer? Er det ikke
Bornestemmer, som synger? Og er det ikke en Salme, der
lyder? Månaden bliver stille og gaar lyttende i Retning af
Sangen. Tydelig horer man nu Ordene: det er den tyvende
Salme, hvis Suk om Hjcelp raaber til Himlen. Man kommer
endelig frem, — se, da ligger inde i Gaarden til Statholder
boligen en Bsrneflok paa Kne og raaber til Gud for den
elskede Hyrde. Det maa dog Statholderen hore, og det maa
dog vel stemme ham til Medlidenhet»?
Aandelose staar Folk og venter paa, hvad der vil ste.
Fem af Statholderens Tjenere viser sig med Stokke udenfor
Paladset og jager bandende Nornene bort fra Stedet!
Endnu sidder August Herman Francke übevegelig paa Seng
tanten. Fra Tid til anden trenger et Suk fig frem af hans sammen
snorede Bryst, hvori hans Sjel skriger op til Himlen. Da naaes hans
Vren af en Larm, der forst er svag, men derpaa bliver sterkere og
sterkere. Nu gaar Gadedoren op, man tommer opad Trappen, Doren
til Stuen aabnes, og Folket trenger ind, gredende og jamrende.
Da retter Francke fig iveiret, hans Modloshed er borte,
og der kommer over ham fom Kraft fra det hoie. Nu kan
han tale, nu kan han troste, han, der nylig selv fortvivlede
om Trost.
Alle henflyder i Taarer, da de for sidste Gang horer den
kjere Stemme, og trenger sig frem for endnu engang at fole
de kjere Hender paa sit Hoved. Velfign os, velsign os!"
lyder det med Taarer fra alle Kanter, og alle fynker paa Kne
foran sin aandelige Fader.
En Time derefter herskede der Gravstilhed i Staden, og.
Gaderne var som uddsde. Alle sad hjemme og sorgede og
klagede. Nu kom det forst ret for Dagen, hvor mange Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
