Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Treogtyvende Kapitel.
og som fra en Mund lsd det den nye Forstander imsde: Guds
Fred, kjcere Fader!"
I et nu trcengte Bsrnene sig om Manden og greb ester
hans Hcender og saa trsstige og med al Tillid op til ham,
— de kjendte ham jo allerede og havde nok mcrrket, at ogsaa
han mente det ligesaa godt med dem som den kjcere Hr. Pastor
og forstod at tale saaledes med dem, at man straks maatte faa
Kjcerlighed til ham.
Da Bsrnene tildels var blevne rolige, tog Francke den
nye Forstander og fsrte ham gjennem hans Rige, idet han fsrft
gik opad Trappen til den sverste Etage. Der laa Vcerelserne
ved Siden as hverandre med hsie Vinduer, rigeligt Lys og
frisk Luft. I hvert Vcerelse stod seks nette Senge med hvide
Tcepper over, og ved hver Seng var der et lidet Skab, hvori
Bsrnenes Klceder og Bsger havde sin Plads. Bagenfor kom
atter et Vcerelse, stsrre end de svrige, og det var Spisesalen.
Midt i denne stod et langt Bord, omgivet as nitten Stole, og
sverst ved dette var Forstanderens Plads. I Kjcelderetagen
var Kjskken og Spisekammer og et lidet Vcerelse, bestemt- for
Forstanderen.
Da Francke havde vist sin nye Medarbeider alt, forlod
han ham, thi hjemme ventede andre Pligter den utrcettelig
virksomme Mand, der hver Morgen, naar han vaagnede, ind
delte Dagens Timer og opgjorde sig en Plan for, hvorledes
han bedft kunde udnytte Tiden, — for hvem hvert Minut var
kostbart, og som ikke afsaa nogen Tid til den blotte selskabelige
Underholdning, for altid at tunne virke, virke saa lcenge det var
Dag, — for hvem ogsaa Maaltiderne blev en Anledning til at
virke for Guds Rige ved opbyggelige Samtaler eller ved Raad
slagninger med hans Medhjcelpere, — over hvem hans Venner
ofte beklagede fig, fordi de nsd faa lidet godt af ham, og forn
dog mange priste salig som en Guds Engel, sendt dem til Hjcelp.
¦i-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
