Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seier 241
Men da kom der et Brev fra Spener, som syntes at ret
fcerdiggjsre Medhjelperens
Spener strev med beklemt Hjerte, at den kurfyrstelige Ge
heimeraad von Fuchs havde ytret fur ham, at han holdt af
Professor Francke, hvilket han ogsaa mente at have bevist ham
i Gjerningen, men saadanne Angreb paa og Beskyldninger mod
et Kollegium kunde han ikke billige, thi i en saadan Sag ssm
mede det sig at gaa frem med Maadehold og Sagtmodighed,
thi gik man engang for vidt, kunde man ikke rette paa det
igjen.
Bestyrtet lagde Francke Brevet til Side. Hans Hcender
skalv, hans Dine hevede sig med fugtig Glans mod Himlen.
Min Gud, du ved, hvorledes jeg har ment det. Menneskene
vil ikke forståa mig, saa trced du i mit Sted og fsr du min
Sag, thi den er din! Hjcelp, kjcere Herre Gud, og lad mig
ikke blive til Spot for Daarer! Amen."
Uge efter Uge, Maaned efter Maaned forlov. Det var en
angstfuld Forventningens Tid i Uvishedens Pine. I Staden
herskede en uhyggelig Lummerhed ligesom foran et Uveir, og al
les Hjerter imodesaa med Spcending Stridens Afgjsrelse. Selv
de, der ellers ingen Interesse havde for Kirken og religisfe
Spsrgsmaal, blev interesserede og tog Parti for eller imod ved
kommende.
Imidlertid var Vinteren brudt ind. En bitterlig kold
Morgen, — det var den 9de December 1799, — bankede Pro
fessor og Geheimeraad Stryk paa Dsren til Prefteboligen i
Glaucha. Francke bod fin Ven velkommen med sin vante
Hjertelighed, men fik ikke den tilfvarende Gjenhilsen. Stryk
var nedtrykt og beklemt, den ellers saa flydende Tunge vilde
ikke komme paa Glid, og Francke merkede fnart, hvad Grunden
var. Stryk ssgte nemlig varsomt og forsigtig at fore Talen
hen paa den ufalige Strid og sagde omsider: leg kan ikke
skjule for Eder, kjcereste Kollega, at jeg anser det Skridt, I har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
