Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brandes efter hans eget Udsagn en kvalfuld Periode,
fordi den kastede ham ud i stærke, indre Brydninger,
i Kampe af religiøs og filosofisk Art. Gramle og nye
Anskuelser, gamle og nye Idealer stredes om Magten
i hans Sind. Det var navnlig Studiet af Spinoza,
Hegel og Feuerbach, der kastede ham ind i denne
Gæring, hvoraf han i Begyndelsen af 1865 gik ud.
Det gjaldt, som han selv har udtrykt det, et Valg
„mellem Tankernes høje, men haabløse Ro og den
haabende, vovende, fredløse Tro“, og han valgte den
første. Han gik ud af denne Brænding som en
overbevist, fanatisk Fritænker. Man finder i
„Ung-domsvers“ Bidrag til denne Udviklings Historie,
saaledes fra 1862 et Digt kaldet „Tvivlerens Bøn“,
der begynder:
Giv, at det mørknes en Gang i mit Sind,
giv mig at tro!
Udsluk Fornuftens Lys, gør mig blind,
giv mig Ro!
Frist! hvilket Ord! Hvem er Frist vel forundt,
Kød er jo Hø.
Vist er kun et: vi skal dø. Hvert Sekundt
kan vi dø.
Hør da mit Raab, mens jeg lever (ifald du [1] forstaar det)
Se barmhjertigt til mig (ifald du formaar det)
Vredes ej for mit Ord (hvis du kan det fornemme)
Glem i Naade min Tvivl og min Trodsen! (ifald du
ellers ved, hvad det er at erindre og glemme).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
