Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indflettede poetiske Forsøg, der fik megen Ros, mens
Afhandlingen selv blev gjort til Genstand for
voldsom Kritik. Ikke sjeldent afsluttedes Aftenen med
et Sold.
Til denne Kreds hørte foruden Jul. Lange og
Brandes ogsaa Jens Paludan-Müller, Historikeren
Troels Lund (den Gang ung teologisk Student),
Harald Poulsen (nu Højesteretssagfører), den stille
Sværmer Emil Petersen (død i 1890 som
Afdelingschef ved Statsbanerne) o. fl. Mellem Lange
og Brandes udviklede der sig snart et nærmere og
nærmere Fortrolighedsforhold, der navnlig bundede
i deres fælles Beundring for Hellenismen og i deres
levende Interesse for Kunst, og som udvikledes ved,
at de drev deres Studier i Fællesskab. De fulgtes
paa Vandringer snart mellem Antikerne paa
Charlottenborg, snart i Antikkabinettet eller i Kælderen
i Thorvaldsens Musæum. At der var ikke blot en
stor Anskuelses- men ogsaa en stor Temperamentsforskel
imellem dem, fremgaar bl. a. af følgende lille
Træk, som Brandes selv fortæller i sin Bog om
Julis Lange (Pag. 17). En Aften, da Brandes stod
og klædte sig paa for at gaa i Selskab, udbad
Julius Lange sig en af hans nye, lakerede Støvler
og skrev med Kridt under Fodsaalen: „Ovenstaaende
hylder under Aandsfrihedens Maske betydelige
Fordomme, endog Stands do. f. Eks. Præstehad“.
Den, som har haft Lejlighed til at iagttage den
kolossale Humbug, der senere er dreven med
Begrebet „Aandsfrihed“, der er benyttet som en Etiket
for det forskelligste, maa nødvendigvis applaudere
Lange; men for Resten maa man jo indrømme, at
Georg Brandes selv virkelig har vist en vis
„Aands-frihed“ ved at meddele Historien, netop fordi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>