- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / I. Før Berlineropholdet /
65

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svaret til Brandes’ „Naturalismen i England“. Sladder
er der over alt, hvor der findes selskabeligt Samliv
mellem Mennesker, der ikke er Engle, og enhver, der
har levet nogen Tid i Verden, vil være bleven vænnet
til at regne med denne Faktor. Faa er de, som
kunne sige sig fri for selv at have deltaget deri, og
den moderne litterære Metode, som i andre Henseender
har saa store Fortrin, ikke at tale om den „moderne“
Journalistik, har paa dette Punkt givet denne
Tilbøjelighed et Opsving, hvorom Fortiden næppe drømte,
idet den har sat Tingene i System og kan tjene som
Paaskud eller Undskyldning for Sladderen med
Hensyn til den berømte Mands Privatliv og den
Tilbøjelighed, som Heiberg betegnede som Lyst til at „kende
ham ret privat“. Udgivelsen af „Kvindernes Underkuelse“
medførte for øvrigt en lille Rivning i Forholdet
til Julius Lange, hvorom Brandes selv beretter:

„Under disse Omstændigheder har jeg rimeligvis
gaaet om i en ganske uforstandig Irritation, der
synes at have gjort sig saare taabeligt og ubehersket
gældende overfor Julius Lange“. Det synes, som en
Sammenligning, Lange har draget mellem Hundenes
og Kvindernes Afhængighedsforhold, har bragt
Brandes fuldstændigt i Harnisk. Han har i sin
Ophidselse faret hen og skrevet et Brev til Lange, som
denne besvarer bl. a. med følgende fyndige
Tilrettevisning:

„Hvad Fanden har der fejlet dig, at du har
skrevet dette Brev? „Hund“ og „Kvinde“,
„Menneskerettigheder“ og „Borgerrettigheder“ drejer sig rundt
for dig. Har du nogensinde hørt af mig, at
Sypigen — under Straf af at være „uskøn“ — ikke
maa være andet end Sypige? Henvend dig paa de
rette Steder med din Rasen.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free