Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Kunstner, hvis Arbejder Aar efter Aar har
glædet ham, hvem han skylder sin Ungdoms dybeste
poetiske Indtryk og henrykte Timers Lykke, og
Forfatteren anbefaler hellere at betænke Geniet end
Idioten, saaledes at den hædrede Digter i sit Livs
Aften kunde hvile paa sine Lavrbær og Roser
uden at tvinges til at skrive af Vane eller af
Trang.
Man vil se, hvor ond og rent grundløs Munchs
stygge Sigtelse er. Hans Svar i „Dagbladet“ for
23de Marts, hvori han hævder sin Opfattelses
Rigtighed, var da ogsaa yderst mat. Han fastholder,
at Brandes har drevet usømmelig Spot med den
højtærede Digters Alderdomstilstand, naar han har
henvist ham til den private Godgørenhed — enten
hin testamentariske Understøttelse kaldes Asyl eller
Legat.
For at forstaa den forbitrede Stemning, hvoraf
dette forrykte Angreb er fremgaaet, behøver man
imidlertid blot at læse Brandes’ ubarmhjertige
Anmeldelse af Munchs Skuespil „Lord William Russell“,
saaledes som den foreligger i „Kritiker og
Portrætter“ [1], hvor Stykket nævnes som et af de sidst
mulige Produkter af den Oehlenschlägerske Maner og
Skole, og hvor det hedder om Stykkets Helt, Lorden,
at han i Strid med Historien og med Guizots
Fremstilling er gjort til en fuldstændig „Martyr, en
Dydshelt uden Temperament, uden Lidenskaber og
uden Skyld i, hvad han anklages og døer for, og
som taber i Interesse alt, hvad han vinder i Dyd.“
Man vil let forstaa, at dette friske Saar brændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>