- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / I. Før Berlineropholdet /
98

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af den Konsekvensens Fanatisme, der er et Grundtræk
i Brandes’ Natur.

Og af denne Udvikling fødtes den kæmpemæssige
Plan, der skulde blive Programmet for hans
Virksomhed efter hans Hjemkomst i de følgende,
stormfulde Kampaar. Han kom til at se paa
Forholdene hjemme som haabløse, forsumpede; mens
det øvrige Europa (d. v. s. Frankrig) havde skabt
sig en Kultur, uafhængig af religiøse Traditioner, en
fri, menneskelig Kultur og en Litteratur, der
frygt- og hensynsløst prægedes af Tidens Tanker, sad
Danmark derhjemme fortabt i barnligt Drømmeri,
indspundet i Teologi, som intet andet Steds havde
Kurs.

Det havde ikke manglet paa Antydninger af
noget saadant i hans tidligere Skrifter. I hans
Essay om Richardt havde han talt om „den alt
fortærende Theologi“, der allerede havde mærket en af
vore betydeligste Digtere (Paludan-Müller) og, som
det synes, ganske opslugt en anden (Hostrup) og
udtalt det Haab, at den naadigt vilde spare os
„Deklarationen“s Forfatter — et Haab, der som
bekendt ikke gik i Opfyldelse. Udtrykket har dog
her endnu en vis Godmodighed; Forfatteren følte
sig jo ogsaa sympatetisk stemt og i Taknemlighedsgæld
til alle de nævnte Forfattere. Senere, efter
Gennembruddet, udtrykker han sig langt stærkere.
Det hedder i Indledningen til „Emigrantlitteraturen“:
„Ifald man tænkte sig et Land af Danmarks Størrelse
bestyret som en Art Kina og imaginerede sig en
Lov, ifølge hvilken i en vis given Tid ingen andre
end teologiske Kandidater skulde have Stemmeret i
Litteraturen eller faa Lov til for deres Landsmænd
at bearbejde Indtrykkene udefra, saa vilde det være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/1/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free