Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorledes kommer han i Grunden i Skuffe sammen med
saa politisk revolterende Aander som Heine og Börne.
Eller, hvis den religiøse Negativisme er Fællesmærket,
hvordan gaar det da med Heine selv, den store
Spotter, der omvendte sig paa sit Dødsleje og gjorde
den gamle Vorherre en spøgefuld Afbigt for sine
mange Uvorenheder og sin kaade Mund? Traaden
er skrøbelig, Arrangementet vilkaarligt.
Eller hvor vagt er ikke det Begreb af Naturalisme,
hvormed Forfatteren sammenknytter de Forfattere,
han behandler under Fællestitlen Naturalismen
i England? I Anskuelser, politiske og religiøse, i
Naturel og Smag er disse Digtere vidt forskellige.
Brandes indrømmer selv, at „disse Digtere have saa
godt som ingen Teori, sjældent nok en æstetisk,
aldrig nogen filosofisk“. Hvori ligger da det fælles?
Jo, for det første deri, at disse Forfattere er
nationale. „Det at blive national vilde i England sige at
blive Naturalist, som det i Tyskland betød at blive
Romantiker, i Danmark at blive oldnordisk“. Hvilken
mærkværdig Definition. I Følge den gaar altsaa
ogsaa Oehlenschlägers hele oldnordiske Digtning, den
ganske danske Romantik med baade Grundtvig og
Ingemann op i Naturalismens store Fællesskab. Men
et Begreb, der er saa omfattende, saa ubegrænset,
duer ikke til Karakteristik. Heller ikke er det
hverken lidt eller meget beslægtet med det Begreb
af Naturalisme, Brandes senere har opstillet, naar
han hævder, at det ene afgørende er, at „Standpunktet
er taget indenfor Alnaturen, ikke i det
dogmatisk-overnaturlige“. [1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
