Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvstændig Livsmagt, men er en Lejeknægt i
fremmed Sold.
Man vilde ikke have ventet dette af Georg
Brandes; ti det er i den evidenteste Modsigelse med
det Standpunkt, han tidligere havde indtaget og
forsvaret. Saaledes hed det i hans første Essay om
Henrik Ibsen: „En Kilde til den nyere norske
Digterskoles fleste Ufuldkommenheder er den: altfor meget
at ville. En vis bestemt Kunstbestræbelse tager
Fantasien i Beslag; man mærker altfor meget
Kraftanstrengelse og Hensigt. De sande
store Digtere og Kunstnere have intet
„villet“, de have digtet, malt og
komponeret, som Mozart komponerede, da han
skrev „Don Juan“. Hos Ibsen giver dette Villiens
Overherredømme sig til Kende i den Rolle, Reflektionen
spiller hos ham; ti Reflektionen er hos ham
det Medium, gennem hvilket Villien indvirker paa
Fantasien. Jeg har oftere i det foregaaende maattet
bruge Ordet „Tanke“, naar det kom an paa at
fremhæve det poetiske hos Ibsen. Det taler ikke til
Fordel for en Digter, naar det tidt bliver
nødvendigt at benytte dette Ord.“ Det bebrejdes gentagne
Gange Ibsen, at han er Polemiker og Moralist,
saaledes Pag. 241, hvor det hedder: „Hvor skulle vi
nu hos Ibsen søge det nye? Det danske Publikum
har lært ham at kende som Polemiker. Ifald han
ikke var andet og mere, var der ikke stort Haab at
knytte til ham; en blot nedbrydende Aand er ikke
en poetisk.“ Og i Slutningen af Afhandlingen [1]
hedder det i Samklang hermed, at hvis Ibsen
havde været Filosof, som en Digter bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
