Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og alt det andet laa udenfor og bagved, det kom
dem ikke ved.
En jordisk Skønhedshave til Gengæld for det
tabte hinsides, et Watteausk Arkadien, der blaanede
bort i blide Skygger og med Fauners og Nymfers
dansende Kor som Udtryk for naturlig og sund
Livsglæde. Og var der dem, det skræmmede ved
altfor stor Yppighed, saa var der ogsaa dem, det drog.
Man tager ikke fejl, naar man mener, at de
Følelser, denne Forkyndelse fremkaldte hos en Del
af Ungdommen, mest lignede en religiøs Kultus, og
der foreligger jo da ogsaa litterære Vidnesbyrd, der
viser, hvor ekstatiske Former Beundringen antog.
Der er saaledes Gjellerups Hyldest i Digtet „Ave“,
der ganske vist er skrevet senere, men bygget over
Indtryk fra Halvfjerserne, som ganske sikkert
udtrykker netop den Følelsens Ubetingethed, hvormed
den radikale Del af Ungdommen den Gang flokkedes
om Georg Brandes og særligt om hans Forelæsninger.
Digteren skildrer sig som siddende i det teologiske
Auditorium (det var jo i det samme, at Brandes
holdt sine Forelæsninger), hensunket i Minder
fra sin teologiske Studietid, da han morede sig med
at ridse et blasfemisk Vers i de blanktpolerede Borde
med sin Pennekniv. Med ét vaagner han op og
pludselig hver Mund blev stum;
en Knirken lød; — man rejste sig ved Døren,
og rundt om rejste sig den hele Vrimmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
