Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datidens Forhold overordentlig livlig Polemik, og
naar vi nu give et kort Overblik over den, give vi
tillige et Udsyn over Datidens aandelige Situation
og Partigrupperinger. Den første Udtalelse fremkom
i „Fædrelandet“, det Blad, som overhovedet livligst
fulgte Brandes paa Sporet og førte Hovedkampen
imod ham, og den skyldtes Ploug selv.
Hermed hænger det saaledes sammen: I Vilhelm
Møllers „Nyt dansk Maanedsskrift“ havde Georg
Brandes offentliggjort en fri Version af „Historien
om den lille Rødhætte“, hvori han lader den lille
Rødhætte være den frie Tanke, der er paa Vej hen
at besøge sin Bedstemoder, Friheden, men som paa
sin Vandring i Livets Skov møder „den gamle
Oppositionspresse“, den „slemme gamle Ulv“, der
narrer Rødhætte, idet den paatager sig hendes
Bedstemoders Skikkelse og opæder hende, da hun kommer.
Det var denne Beskyldning mod den gamle
Oppositionspresse, der kaldte Ploug under Vaaben.
I en Artikel i „Fædrelandet“ for 16de Februar
svarer han:
„Den gamle Oppositionspresse er intet Rovdyr,
der har ædt Friheden, ti Brandes’ egen Forfatter–
og Docentvirksomhed er gyldigt Bevis for, at
Friheden lever, og lige saa lidt kvæler og æder
Oppositionspressen „frie Tanker“, der fremtræde i en lille
Rødhættes uskyldige Skikkelse eller holder sig paa
Videnskabens rene Omraade. Oppositionspressen er
derimod et frivilligt „Brand- og Politikorps“, som
har ikke blot den Ret, men ogsaa den Pligt at
vaage for Samfundet og advare det for Fare. Saa
længe det ingen Frihed havde, men en maadelig
Bestyrelse, var dens Virksomhed fornemmelig rettet
mod Frihedens Erhvervelse og Bestyrelsens Fejlgreb;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>