Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde komme i Betragtning. Saaledes modtog jeg
end ikke et Svar.*1)
Er det nu muligt, at Brandes kan have været
blind for den Fare, hvormed hans Universitetskarriere
truedes af hans Forelæsninger? Han, der i
„Forklaring og Forsvar14 har beklaget sig over, at han
fra sit første Skridt paa Forfatterbanen stadig var
bleven haardt angrebet, som i sit Afskedsdigt til
Italien („Finis" 1871) taler om, at han atter skal
bindes til Pælen hjemme, at hans Hjerte skal kastes
for Hundene, hans Navn flaas og hans Stolthed
slagtes, han kan dog neppe have overset, at disse
Forelæsninger i den udfordrende Form, han iklædte
dem, ikke var nogen god Anbefaling af den
Ansøgning, han samtidigt indsendte til Ministeriet (ti til
dette maa Ansøgningen vel være sendt).
Hvorfor udsatte han da ikke sine Forelæsninger
en Smule, til han havde faaet Svaret paa sin
Ansøgning? Det kunde dog ikke varet saa længe. Eller,
hvis han endelig vilde holde dem straks, hvorfor
dæmpede han saa ikke deres Form en Smule, gjorde
dem lidt mindre udæskende; han behøvede jo ikke
derfor at slaa en Tomme af paa sin Overbevisning,
og han vilde formodentlig ganske roligt være gledet
ind i en Docentstilling ved Universitetet, før hans
Forelæsninger endnu var endte. Han vilde i saa
Fald ikke have haft nogen forspildt Chance at se
tilbage paa . . .
Ja, hvorfor? Det er ikke saa let at svare paa,
siden Brandes selv ikke har givet Svaret, ti han
siger jo intet om, hvad han selv ventede, men
bemærker kun, at „ingen44 tvivlede om, at hans An-
J) G. Brandes: Julius Lange. Pag. 212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
