Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bekendtskaber, hvoraf nogle i al Fald fik Betydning
for Livet.
I Efteraaret — Slutningen af September 1871
— var Holger Drachmann kommet hjem fra sit
londonske Ophold og havde midlertidig slaaet sig
ned paa Borchs Kollegium, hvor han ved Inspektoren
A. C. Larsens Velvillie havde faaet Lov til at bebo
et ledigt Værelse. Herfra skrev han til „Nyt dansk
Maanedsskrift“ nogle Artikler om dansk Malerkunst
og nogle engelske Rejsebilleder. Georg Brandes
havde bidt Mærke i dem og aflagde en Dag deres
Forfatter et Besøg paa Kollegiet. Drachmann
fortæller selv derom: „En ung Mand traadte en Dag
ind til mig paa Borchs Kollegium. Han vilde
komplimentere mig for mine Artikler om dansk Sømaleri.
Jeg følte mig meget smigret, var betydelig forlegen
og meget glad. Vi kom i Samtale; det vil sige,
han talte. Og hvor han talte! Og alt det, han
vakte frem i mig! Det varede ved — i Stuen, ud
paa Gaden, langs Voldene, hele København rundt
— det København, som han aandeligt vilde udfri
fra de Nationailiberales Formynderskab over hele
Linien — en Kampagne, hvortil han hvervede unge
Kræfter. Han var nylig hjemkommen fra et Ophold
i Frankrig og Italien, havde været meget syg, var
endnu bleg — Rekonvalescentens Bleghed, der bærer
Bud om et nyvaagnet Liv, nye Syner, Appetit paa
Arbejdet og paa Kamp. Han vilde have Krig og
han fik Krig; og han fik til at begynde med migu.
Det var ikke nogen daarlig Begyndelse. Fortes
fortuna juvat.
■ Minder for Resten ikke hele denne Scene, trods
al Forskel — Drachmann var nu alligevel ingen
Oehlenschlåger — ganske snurrigt om en berømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
