Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igennem var uvidenskabelig, maatte det vel ogsaa
gælde lians Behandling af Englands Litteratur; men
dette var ikke Tilfældet. Hvorpaa Paludan svarede
med at føre Krigen over i Fjendens Land, idet han
fremdrog en Del Eksempler paa, at Upartiskheden
just heller ikke i Behandlingen af „Naturalismen i
England“ var den fremherskende Egenskab.
Debatten udmundede saa i en Forhandling om Byrons og
Shelleys Privatliv, hvor Paludan viste sig mindre
vel befæstet og det hele blev til Svovlstikker. Som
en sidste Kombattant meldte sig Kristiania-Professor
Olav Skavlan med en lang og temmelig svævende
Opsats, hvis korte Mening var den, at Brandes’
Angribere selv gjorde sig skyldige i den samme
Partiskhed, de bebrejdede ham. Hermed stilnede
Diskussionen af uden just at have givet noget rigt Udbytte.
Paludans Angreb stod stadig ubesvaret1).
Brandes søger under alt dette i sit Eksil en lidt
bitter Trøst i Tanken om, hvor hurtigt de
Ting-glemmes, der i Dag sætte de menneskelige
Lidenskaber i Bevægelse. En Maaned før eller senere vil
han ikke være nogen Aktualitet derhjemme, om et
Aar eller to vil han være glemt og Angrebene paa
ham glemte og man vil have ganske andre Ting at
tale om og tænke paa end Dr. Brandes.
Det er Harmen over at være sat ud af Spillet
og afvæbnet netop i det Øjeblik, da han havde
aabnet en Kampagne mod hele Traditionens
Danmark, der har bidt sig fast i ham og æder sig ind
i hans Organisme. Hvad Carl den Førstes Hoved
’) Hele denne Pennekrig førtes i „Nær og Fjærn“, der
havde indbudt til almindelig Diskussion om
Brandes-Spørgs-maalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
