Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mig smager det forcert af et lavet Program
efter Ivrafteu, vi for længst liar beundret
i Shakes]>eares og Rubens’ Aarhundred . . .
Den poetiske Udfordring besvares af
Schan-dorpli i næste Nummer af „Nær og Fjern11 i
Digtet: „Til min gamle Yen H. Y. Kaalund et Digt,
der er vindende ved sin noble Holdning, om det
end ikke i poetisk Friskhed og Formevne taaler
nogen Sammenligning med Kaalunds brusende og
dansende Rytmer. Naar Kaalund har sagt om den
nye Generation, at den mangler Tro, saa benytter
han Lejligheden til at „ærte“ sin gamle Ven lidt
med hans Tro.
Vi mangle Tro — saa siger du. Hvad tror du da paa?
Mon ej, min gamle Ven, du snart gik i staa,
hvis man prøved dig rigtig kateketisk?
Du har sagt, du er Hedning, „men rigtignok en from“,
G ud véd, der er vistnok de Dogmer, hvorom
din Mening vil befiudes hæretisk.
Og vil du citere din egen Poesi
og erklære: „Jeg aner en evig Harmoni
fra Støvet til de yderste Sole“ —
ja saa har jeg den samme, lidt ubestemte Tro,
saa bliver vi jo enige, saa hører vi to
til den samme teologiske Skole.
Men enige bliver de nu alligevel ikke; ti hos
Kaalund er der en Religiøsitet, som Schandorph
savner, en frejdig Forsynstro, der blusser mægtigt
op, da han ligger paa sit Dødsleje og gør ham glad
paa det sidste, mens Schandorph neppe havde nogen
Tro paa en saadan evig Harmoni, hvori
Menneske-hjærtets Længsler kunde gaa op og finde Fred.
Mærkeligt nok kaldte dette Ordskifte ogsaa E.
v. der Recke frem paa Scenen med et Digt „Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
