Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfor er vor Fiihed i Yaade
og Kampen saa sejg og saa spredt
og Skæbnen, som er os beredt,
endnu kun en Gaade
Og derfor jeg kan Dem ej tjene
med alt at gaa af fra min Post,
selv om jeg skal staa ganske ene
og nøjes med Fattigmands Kost.
Jeg er ej Despot, men en Villie
jeg har til at slaa for min Sag
og slaar, til man gemmer mig bag
ved Dannemarks Tillie.
Ganske sikkert afgiver Digtet ved sin lidt
haltende Rytme og sine mangelfulde Rim en ret
karakteristisk Prøve paa Plougs Fejl; men ved mandig
Holdning i Følelsen og Udtrykkets personlige
Fysiognomi hævder det sig alligevel som et polemisk
Digt af Rang, og „Morgenbladet14 havde ikke videre
Ære af den pindehuggeragtige Maade, hvorpaa det
opholdt sig over dets metriske Mangler. Men fra
nu af skyllede Angrebene ud over alle Bredder,
bortskyllende i deres blinde Voldsomhed alt Hensyn
og al Fornuft.
I „Morgenbladets“ Nytaarsnummer (1. Jan. 1880)
mødte Schandorph, der nu var som en tirret Tyr,
med et versificeret Svar, hvori han gav raat for
usødet. Vi anfører som Prøve følgende Vers:
De paastaar, at vor Tids Fremskridtsmænd
i Mosen vil Folket føre.
Hvor førte da De og Venner os hen?
Det gad vi dog gerne høre.
Og var den Fane saa skær og prud,
om hvilken De kvad og snakked?
Ejderdanismens slattede Klud
var Humbugsarbejd’ — og blakket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
