Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wer nickt wagen darf sich gehn zu lasaeu,
wird niulit weit kommen.
Han er Kunstner og Agitator, ikke. Statsmand og
Organisator, hvor meget han end beundrer en
Bis-marcks Styreevne og faste Haand. Men, selv om
han havde været en Leder i stor Stil, hvad havde
der været at stille op over for den tiltagende
Forvirring i hine Aar, da provisoriske
Finanslove, Riffelbevægelse, Gendarmlov, Estrup-Attentat,
Fængsling af Folketingets Formand (Berg) fulgte
Slag i Slag? Da Pingel i Følge sit eget
uforkastelige Vidnesbyrd rejste rundt i Landet og
skildrede den franske Julirevolution med den
lønlige Bagtanke, at vi selv i en nær Fremtid kunde
faa Brug for en lignende1). Besindighed og
Maade-hold var fremmede Ord i de Tider og vedblev at
være det længe efter. Men selv under roligere
Forhold vilde det næppe have ligget for Brandes at være
Fredstifter og Mægler. Han er nu en Gang for alle
Ekstremets Mand, som Drachmann er Indignationens.
Men det var i Grunden Synd, at Brandes fra sit
rolige Berlinerasyl skulde blive kastet ind i denne
Malstrøm af hvirvlende Vanvid, hvor Journalistikkens
Skumflager fejedes rundt og blændede Sind og Sans.
Det skulde snart vise sig, at Brandes ikke
agtede at følge det af Vodskov anviste Spor: at
kæmpe paa Videnskabens rolige Afstand og at blive
den danske Litteraturs, ikke sit Partis Kritiker.
Han kunde svare med det bekendte Motto fra
„Emigrantlitteraturen“: „Ich, was mich betrifft, bin
liberall Feuer.“
Hans Hjemkomstaar betegnes ved Udgivelsen
!) Y. Pingel: Et politisk Tilbageblik 1891 Pag. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
