Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liar villet finde i hans Skrifter og mener, at det
erotiske næppe har spillet nogen indgribende Rolle
i hans Liv.
I Indledningen til Jubeludgaven af Holbergs
Komedier (1887) vender Brandes tilbage til dette
Emne. Han betragter her Holberg særligt som
Folkelærer og Folkeopdrager og betegner ham i Lighed
med den store Czar, hvem han i sin Ungdom hyldede,
som „en reformatorisk Enehersker, der huggede de
første Omrids til en moderne Nationalitet ud af det
raa Materiale“. Maaske gør han Holberg lidt for
bevidst i hans Egenskab af Moralist og
Folkeopdrager. Den moralske Tendens var jo fælles for hele
Tiden, og meget i Holbergs Moraliseren er, som
Brandes selv paaviser, traditionelt. Underligt forstyrrende
virker en Spydighed til Bjørnson i Form af et
Apropos til Holbergs Jeronimus. Aldeles ypperlig er
derimod Skildringen af Holbergs Digterevne i dens
særegne Begrænsning.
Endnu et lille Skrift om Holbe^ 7 forfattede
Brandes til „Studentersamfundets Smaaskrifteru. Det
udkom i Anledning af Tohundredaarsdagen for Holbergs
Fødsel og blev hurtigt udsolgt.
Det store Yærk om Holberg kan maaske siges
at danne Afslutningen paa en lille Række af Værker
fra Tiden under og umiddelbart efter Brandes’
Berlinerophold, da han naaede til en mere objektiv
Behandling af sit Stof, end det tidligere var lykkedes
ham.
Jeg tænker derved paa Værker som Bogen om
D’Israeli, Bogen om Lassalle og den om Tegnér,
endelig det store Værk om Berlin som
Rigslioved-stad. Sammen med Værket om Taine synes de mig
at udgøre den Del af Brandes’ Forfattervirksomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
