Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ling, da han endnu troede paa den heiberg-hegelske
Metode, som paa en Religion og handlede i
Overensstemmelse dermed. Han viser, hvor stærkt han i
den første Periode af sit Forfatterskab var paavirket
af den. Men det er ikke ret i den skarpt kritiske
Behandling lykkedes at anskueliggøre, hvorved denne
Æstetik fik saa stor en Magt og fængslede Aanderne
som indenfor en Tryllecirkel. Ingemann, den
hyper-romantiske og hyperbarnlige Digter behandles med
Strenghed; han er jo Naturalismens diametrale
Modsætning, saa det er i Sagens Natur. I og for sig har
Brandes her, som næsten altid, Ret i sin Kritik, men
det ubillige fremkommer ved, at han er ganske blind
og døv for Ingemanns relative Fortrin og Fortjenester
som historisk Romanforfatter. Naar man som
Brandes beundrer Oehlenschlagers Tragedier, der sandelig
lige saa lidt som Ingemanns Romaner have historisk
Jord under Fødderne, er det lidt ubilligt saa helt at
bryde Staven over disse de første levende, digteriske
Billeder af middelalderligt Liv i Danmark, hvor lidt
de end kan staa for en senere Tids historiske Kritik1).
Og naar man som Brandes anerkender
Nationalfølelsens Betydning, bør man heller ikke underkende
disse Romaners Værdi som Middel til at vække den.
Overhovedet vil man i H \V. Schwanenfliigels
ypperlige Bog om Ingemann finde et godt Korrektiv
l) Om Oehlenschlagers Tragedier hedder det i „Kritiker og
Portrætter" (Palnatoke): For eu sundt opdraget dansk Dreng
er Oehlenschlagers Tragedie den brede Grundvold, hvorpaa hans
Dannelse bygges, den er ham Poesiens Art, medens al anden
Poesi synes ham Afarter eller Variationer. Hvor langt mere
retfærdigt de virkelige Historikere dømme om Ingemanns
Romaner kan ses af Johs. Steenstrups Bog „Historieskrivningen
i det 19de Aarhundrede". Pag. 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
