- Project Runeberg -  Georg Brandes : En bog om Ret og Uret / II: Berlineropholdet og tiden derefter /
113

(1902-1903) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— der ved Siden af sin Virksomhed som Kontorchef
syslede med filosofiske Overvejelser, som særligt
samlede sig om Forholdet mellem de to Køn. Hans Bog
var da ogsaa en Apoteose af det harmoniske, paa
gensidig Forstaaelse hvilende, trofaste og livsvarige
Ægteskab. Han opstiller det som Idealet, som det
Udviklingen maa stræbe hen imod, uden for Resten
paa nogen Maade at opkaste sig til Dommer over
dem, for hvem det brister. Men han betragter det
løsrevne, blot erotiske Forhold som den lavere Form,
der efterhaanden maa vige for det fuldere Sjælenes
Forbund, der i sig optager det erotiske som et lutret
Moment. En saadan Kærlighed skildrer Forfatteren
som en Art Fremtids-Religion, der byder Mennesket
en Lejlighed til alsidig Udvikling og skænker ham
Hvile for hele hans Personlighed, baade Selvtrangen
og Slægtstrangen, idet den knytter den enkelte til
Slægten gennem én af dens Midte.

Skønt, eller maaske fordi Brandes var diametralt
uenig med Drewsens Grundbetragtniug, syslede han
meget med hans Bog og tænkte ogsaa paa at skrive
om den, hvorom han lod Forfatteren tilflyde en
Meddelelse; men ved nærmere Overvejelse af denne Plan
kom han paa andre Tanker. Han fandt, at det
Hensyn, der havde hindret Drewsen i at sætte sit Navn paa
Bogen, ogsaa vilde hindre ham (Brandes) i at anmelde
den under sit eget Navn, idet nemlig Publikum let kunde
sætte hans Udtalelser om Emnet i Forbindelse med
hans Privatliv. Han vidste jo, at han var en Kætter
paa dette Omraade, idet han betragtede Ægteskabet
som en Slags social Ulykke, et Onde, som Individerne
til bedste for Staten maatte underkaste sig, ligesom
man udreder andre Skatter til det offentlige Han
gik da en anden Vej, idet han — fra katholske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aigbrandes/2/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free